Mange skader ved klovbeskæring

Svensk undersøgelse viser stort behov for at udvikle bedre udstyr og rutiner til klovbeskæring.

De mest udbredte årsager til ulykker var ifølge svarene, at personen, der udførte klovbeskæringen, blev sparket, klemt eller rendt ned af køerne på vej ind eller ud af boksen eller, at de mistede kontrollen over vinkelsliberen på grund af spark eller kast.«

Sådan lyder det fra Cecilia Lindahl, forsker ved det svenske jordbrugsvidenskabelige forskningsinstitut RISE, om resultatet i en undersøgelse af ulykker under klovbeskæring. Undersøgelsen er udført blandt professionelle svenske klovbeskærere, som tilmed for ca. halvdelens vedkommende har en ret grundig faguddannelse i bl.a. arbejdssikkerhed.

Undersøgelsen viser, at fire ud af fem klovbeskærere har oplevet at komme til skade under arbejdet og, at det ofte er alvorlige skader med knoglebrud og dybe skæreskader.

Cecilia Nordahl har desuden fulgt en række klovbeskærere under arbejdet, og det er der sammen med en spørgeskemaundersøgelse kommet en række gode råd ud af til at øge arbejdssikkerheden.

De handler primært om god plads og effektiv arbejdslys omkring beskæringsboksen, et jævnt og skridsikkert underlag, at bruge fræseskiver med mange skær samt personligt værneudstyr. Desuden er det vigtigt med gode drivveje, stressfri dyrehåndtering og erfarne hjælpere.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.