Midtjysk besætning har første øko-jerseyko med 10.000 kg værdistof

Morten Dalby Jensen har Danmarks højestydende Jerseybesætning. En af dem har netop rundet 10.000 kg værdistof.

Der blev skrevet et stykke historie, da talrige hædersbevisninger blev uddelt på Dansk Jerseys årsmøde fredag.

Hele fem køer fik udmærkelser for at have produceret 10.000 kg værdistof i livsydelse, og en af dem var økologisk.

Koen, som har tilhørt Morten Dalby Jensen i Sunds, blev den første økologiske Jerseyko, som rundede en livsydelse på 10.000 fedt og protein.

Ligesom de fire andre køer, som blev hædret, lever koen dog ikke længere.

I sit 12,4 år lange liv nåede koen at producere 104.582 kg mælk med 5.490 kg fedt og 4.129 kg protein. Der er kun registreret to sygdomsbehandlinger på koen - en behandling for mælkefeber i tredje laktation og en behandling for mastitis i 10. laktation.

De øvrige fire, hædrede køer er:

- FYN Lemvig-datter ejet af Ole Mogensen, Egtved. Livsydelse: 10.530 kg værdistof (105.560 kg mælk)

- Bambro BH-datter ejet af Elly og Svend B. Svendsen, Hobro. Livsydelse: 10.454 kg værdistof (101.230 kg mælk)

- Q Handix-datter ejet af Jeppe Bomann, Videbæk. Livsydelse: 10.460 kg værdistof (100.679 kg mælk)

- Blanke TM-datter ejet af Jacob Nielsen, Vestterp. Livsydelse: 10.127 kg værdistof (104.741 kg mælk)

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.