Minister giver sig: 600 landbrug undgår tvangslukning

Miljø- og fødevareministeren ser velvilligt på en femårig dispensationsordning for ejerne af malkekøer i bindestalde.

De henved 600 danske mælkeproducenter med køer i bindestald kan foreløbig ånde lettet op. Forbuddet mod bindestalde i 2022 ser nemlig ud til at forsvinde.

Det skriver LandbrugsAvisen, der udkommer i dag, fredag.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er indstillet på at indføre en dispensationsmulighed, så bindestalde, som opfylder visse endnu uafklarede betingelser, kan fortsætte yderligere fem år til 2027. Ifølge ministerens svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg drejer det sig typisk om mindre besætninger, hvor køerne kommer på græs en del af året.

Irsk fordel: Mælkebønder skylder kun 461.000 kr. i snitKvæg · Økonomi 24. juni · 07:12

Meldingen om dispensationen møder stor glæde hos Antoni Stenger, formand for Landbrugsrådgivning Syd.

»Afgørelsen beviser, at politikerne stadig lytter til sund fornuft. Og på vegne af ejerne af bindestalde tør jeg godt sige, at vi er klar til at honorere et krav om eksempelvis afgræsning. Hovedparten af køerne i bindestald kommer allerede på græs i dag, så det vil ikke få nogen praktisk konsekvens på bedrifterne,« mener han.

Læs meget mere i LandbrugsAvisen, der udkommer i dag, fredag. Læs også avisen som e-avis eller få et avisabonnement med fem ugers gratis prøveperiode.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvornår har der sidst været mund- og klovsyge i Danmark?

  • 1932

  • 1956

  • 1982

  • Der har aldrig været mund- og klovsyge i Danmark

Det var rigtigt

Det var forkert