New Zealand forudser massiv vækst i mejerieksport

New Zealands eksport af mejeriprodukter vil stige med 55 pct. til en værdi af NZD 20,56 mia. (DKK 103,85 mia.) i løbet af de kommende fem år.

Det forudser en prognose fra landets industriministerium, Ministry for Primary Industries, skriver Udenlandske mejerinoter fra L&F, der henviser til Dairy Industry Newsletter.

Ifølge ministeriets seneste ’Situation and Outlook’-rapport vil eksportmængden stige med 12 pct. til 3,63 mio. ton frem mod 2021, samtidig med at gennemsnitspriserne på eksportprodukterne vil stige med 38 pct.

Eksportindtægterne fra skummetmælkspulver, sødmælkspulver og smør vil vokse med 70 pct., ost: 26 pct. og modermælkserstatning: 31 pct.

I den nærmeste fremtid forudser rapporten et fald i eksportmængden på en pct. og et stigning i eksportværdien på 3 pct. til næste år, mens eksportværdien i 2018 tager et hop på 24 pct.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.