Nu er hver tredje liter mælk økologisk - men landmændene tøver

Efterspørgslen på økologisk mælk vokser, men det er dyrt at lægge om, og de kriseramte mælkeproducenter tøver med omlægning

Mælkekartonen er mærket med det røde Ø-mærke i stadigt flere danske køleskabe. Næsten hver tredje liter mælk, der stilles på spisebordet er økologisk, og efterspørgslen vokser.

Alligevel tør mælkeproducenterne i mange tilfælde ikke kaste sig ud i produktionen. Det fortæller DR Nordjylland. De er presset økonomisk efter flere år med lave mælkepriser, og det er dyrt at omlægge.

"Det koster at omlægge," fastslår økologi-konsulent Thorbjørn Kjeldberg fra Agri Nord i Nordjylland.

Dyrene skal have økologisk foder, og det tager mindst et år at omlægge foder-produktionen til økologi. Og herefter skal dyrene fodres økologisk i et halvt år, inden deres mælk kan få økologi-mærket. Desuden skal mange landmænd bygge stalden om, og der skal gøres plads til løsdrift.

Arla mærker lige nu stor efterspørgsel for økologiske mælkevarer.
"Forbrugerne efterspørger det, og derfor planlægger vi at tage flere leverandører ind," siger regionschef Jørgen Friis Pedersen.

I dag udgør økologisk smør 15 procent af det danske marked, mens 30 procent af al den mælk vi drikker er økologisk. Og Jørgen Friis Pedersen venter, at tallene vil vokse. Alligevel venter de fleste med at springe ud i økologien. De tør ikke.

"Omkostningerne kræver at de har opbakning fra deres pengeinstitut," siger Jørgen Friis Pedersen,

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.