Nu er Keenans haspeblander selvkørende

Med ny selvkørende mikservogn udviklet i samarbejde med Storti dækker Keenan nu hele paletten.

»Vi er meget stolte og tilfredse.«

Sådan lød det, da Keenans adm. direktør Robert Walker på et pressemøde på den internationale landbrugsmesse SIMA i Paris mandag kunne præsentere resultatet af Keenans massive satsning på nye produkter, nye samarbejder og nye forretningsområder siden Alltech-overtagelsen forrige år.

Nemlig Keenans første selvkørende mikservogn, den 16 kubikmeter store MechFiber 345SP.

Den har grønt blandekar, hentet direkte fra Keenans MechFiber-serie af haspeblandere. Og grå kabine, motor, chassis og drivline fra den italienske storproducent af både bugserede og selvkørende mikservogne, Storti.

Styringen af foderblandingen styres med Keenans InTouch og vejesystemer.

Kommer til sommer

Der er med andre ord tale om kendte og velafprøvede produkter, der blot kombineres på en ny måde i et samarbede mellem to specialistvirksomheder på hver deres felt, som i hver især har leveret deres ypperste.

Således er blandt andet dieselforbruget så lavt som 10 liter i timen, mens fræse- og læssekapacitet er markedets højeste.

»Det har været et krav til satsningen, at det skulle kunne levere nye produkter, og det ser vi her,« understregede Robert Walker.

Den selvkørende mikservogn ventes til Skandinavien til præsentation og demonstration til sommer og får mindst to storebrødre med større kapacitet, nemlig 20 og 24 kubikmeter.

Erfaringerne herfra samt efterspørgslen afgør, om der også skal produceres en 28 kubikmeter-version.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.