Hvor finder man de oplagte sharemilkere?
»Det er en mulighed at finde unge med lyst til sharemilking via annoncer, men jeg vil opfordre de fleste til at se på deres fodermester eller driftsleder. Kemien mellem forpagter og ejer er nemlig altafgørende for, om konceptet lykkes, og hvis man indgår en aftale med en ansat, kender man vedkommende på forhånd. Det kan være en udfordring at aflure kemien med én, som man ikke kender.«
Du har udarbejdet en model for et nordjysk samarbejde. Hvad går den ud på?
»De unge mennesker har købt en besætning og nogle maskiner, så de selv kan fodre dyrene. De lejer så en stald hos en planteavler, som aftager gødningen og leverer grovfoder og korn. De afregner foderet efter en pris, som følger udsvingene i mælkeprisen. Når mælkeprisen er høj, koster foderet mere og omvendt. Det giver solidaritet og sikkerhed for begge parter.«
Hvad kan sharemilking give den unge part?
»Den unge landmand kan prøve sig selv af med en begrænset gældssætning. Hvis livet som mælkeproducent ikke matcher drømmene, kan man ophøre, når kontrakten udløber, og løsøret sælges videre. Samtidig får man mulighed for at afdrage gæld forholdsvist hurtigt og skabe en egenkapital, som man kan benytte til at købe ejendom på et senere tidspunkt.«
Hvad kan sharemilking give den ældre part?
»En unik mulighed for at trappe langsomt ned som landmand. Man får mindre ansvar samt færre og mindre fysisk belastende arbejdsopgaver, når man kun skal køre traktor og ikke passe dyr. For mig at se er sharemilking også den eneste reelle mulighed for at generationsskifte velfungerende landbrug lige nu, hvor kreditgiverne helst vil ejerskifte nødlidende landbrug.«
Kommentarer