På Pöttingers stand på Sima står en skårlægger uden crimper, nærmere bestemt en Novacat 352 CF - for Cross Flow. Den har en arbejdsbredde på 3,5 meter, men den er et varsel om, at noget større er på vej.
»Ja, vi kan godt afsløre nu, at den inden for et års tid kommer i en version med 10 meter arbejdsbredde, og den vil der være stor interesse for i Danmark,« siger den danske salgschef for den østrigske producent, Lars Andreasen, der tilføjer, at den blandt andet kunne gøre nytte hos økologer.
»Det er i hvert fald en maskine, der har været flere forespørgsler på i Danmark, både fra større brug og maskinstationer,« siger Lars Andreasen.
Den kommende version skal i givet fald kombineres med en frontskårlægger på 3 til 3,5 meter.
Kommentarer