Pak osten ind i emballage af ostevalle

Forskningsprojekt barsler med ny bioplastik lavet af ostevalle-rester.

Snart kan oste og andre mejeriprodukter måske være lavet af rester fra netop osteproduktion.

Det er perspektivet i et projekt, som spanske forskere og virksomheder har fået støtte til fra EU-kommissionen på 1,2 mio. euro, knap ni mio. danske kroner.

Bioplastikken hedder BHP og bliver lavet ved at fermentere de store mængder af ostevalle, der årligt bliver til overs og i dag bliver behandlet som affald. I fremtiden kan det altså forvandles til bioplastik og dermed anvendes til indpakning, mener folkene i AINIA, et spansk teknologicenter. Det skriver dairyreporter.com.

Ostevallen i projektet er kommet fra det spanske mejeri Central Quesera Montesinos og også emballagevirksomheden Embalnor fra Portugal har deltaget. Sidstnævnte går nu i gang med en egentlig produktion, rapporterer netmediet.

Fordelen ved valle-plastikken er i forhold til traditionel plastik, at den kan nedbrydes bedre af naturen, ligesom den også giver et lavere CO2-aftryk.

I Europa i dag bliver der årligt produceret 75 mio. tons ostevalle. Heraf bliver hele 40 procent ikke anvendt, men må bortskaffes som affald.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.