De nyeste tal for mælkeproduktionen i provinserne Indre Mongoliet, Hebei og Henan, som tegner sig for 43 procent af Kinas produktion, tyder ifølge Rabobank på et fald i landets samlede mælkeproduktion på 0,4 procent. Det skriver Dairy Industry Newsletter.
Rabobank har nu nedjusteret forventningerne til mælkeproduktionen i den første halvdel af 2017 til flad vækst mod tidligere +1,0 procent.
Nedgangen skyldes til dels, at mindre og mellemstore producenter forlader branchen på grund af manglende rentabilitet. På de store bedrifter har en varm sommer betydet lavere produktion, og her er de gennemsnitlige mælkepriser stadig 6 procent lavere end for et år siden.
Rabobanks produktionsprognose for hele året er en stigning i produktionen på 0,2 procent. mod 1,2 procent. i den tidligere prognose. For 2018 forventes en stigning i mælkeproduktionen på 1,5 procent., hvilket kun kræver en vækst i importen på 7 procent.
Kommentarer