Risikerer smæk på 3,75 mio. kr: "Lugter af nogen hader erhvervet"

28 midt- og vestjyske landmænd er blevet slæbt i retten for at have flere dyr end tilladt på bedriften. Bødeudmålingerne er helt ude i hampen, mener formanden for Herning-Ikast Landboforening.

"Det er fuldstændig ude at proportioner, jeg kan ikke genkende de tal, og jeg tror ikke landmanden derude har en jordisk chance for at finde de tal i sit regnskab."

Sådan lyder det fra formanden for Herning-Ikast Landboforening, Karsten Willumsen. Kommentaren kommer i kølvandet på de straffesager, der for tiden kører imod 28 midt- og vestjyske landmænd.

De er tiltalt for at have haft flere dyr på deres bedrifter end tilladt, og en af landmændene risikerer at skulle betale helt op til 3,75 mill. kr.. 

En lovændring i 2007 betyder, at de enkelte landmænd risikerer bøder på flere millioner, men bødeudmålingerne er helt forkerte, siger Karsten Willumsen:

"Det er standard beregninger, der lugter langt væk af, at det er folk der hader miljøet, der er kommet frem til de tal".

Han mener også, at det er helt uforståeligt, at 28 landmænd skal slæbes i retten, for noget han mener er bagateller:

"Miljømæssigt er det bagateller. Vi står for en miljømæssig forsvarlig produktion. Der er ikke en eneste fugl eller fisk, der har registreret, at der er for mange køer. Hvis regeringen vil gå i små sko, så kan de fælde næsten alle landmænd."

Karsten Willumsen mener i stedet, at der må dialog til. Han er sikker på, at tingene nok skulle være bragt i orden, inden retssagerne, hvis bare der var indgået dialog.

http://www.tvmidtvest.dk/nettv/?id=41418

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.