Så meget ventes mælkeproducenter at få i krisestøtte

I starten af april starter udbetalingen af EU’s krisepulje, hvor en stor del går til de hårdt pressede mælkeproducenter.

Hvis du er mælkeproducent, så er der stor sandsynlighed for, at der venter kærkommen lille gevinst lige om hjørnet.

I starten af april starter NaturErhvervstyrelsen udbetalingen af EU’s krisepulje til landbruget. Godt 66 af de 83 mio. kr., som er øremærket danske landmænd, udbetales til mælkeproducenter, som har leveret mælk i hele perioden 1. oktober 2014 til 30. september 2015. 

Det forventes at støtten vil være ca. 1,25 kr. pr. 100 kg indvejet mælk.

Perfekt høst ødelagt af 40 millimeter tordenbygeMark 28. juli · 13:41

Det forventes, at udbetalingen vil være gennemført i løbet af april. 

Resten af midlerne i puljen er blevet fordelt mellem producenter af kvæg, svin, får og geder, der får finansieret deres afgift til dyrevelfærdskontrol i 2016. 

NaturErhvervstyrelsen har netop udsendt breve til de mælkeproducenter, som vil få andel i puljen. På baggrund af oplysninger fra Danske Mejeriers Mælkeudvalg er det opgjort, hvad den enkelte mælkeproducent har leveret til en godkendt opkøber i ovennævnte periode. NaturErhvervstyrelsen bruger mængden til at beregne, hvad den enkelte mælkeproducent vil få udbetalt. 

Fakta

Krise-millioner fra EU

  • EU-Kommissionen har i oktober 2015 vedtaget en ekstraordinær krisepakke til europæisk landbrug på 420 mio. euro, hvoraf Danmark har modtaget 11,1 mio. euro, svarende til ca. 83 mio. kr. 
  • I januar blev det besluttet, at kriseramte mælkeproducenter skal have 66 mio. kr. i støtte, mens 17 mio. kr. går til finansiering af dyrevelfærdskontrol for 2016. 
  • Krisepuljen har til formål at lette landmændene for de økonomiske konsekvenser af markedsforstyrrelserne i den animalske sektor, der bl.a. følger af Ruslands importforbud mod en lang række landbrugsprodukter fra EU samt aftagende kinesisk efterspørgsel på mejeriprodukter.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu