Sådan var de danske kornpriser sidste år

Byggen var sidste år fem kroner dyrere end hveden.

Kapitelstaksterne for 2015 er næsten uændrede i forhold til 2014, viser tal fra Danmarks Statistik.

Prisen for byg er 117,74 kr. og for hvede er den 112,58 kr., hvilket er to procent mere end året før.

Kapitelstaksterne udtrykker de gennemsnitlige priser, som landmændene har opnået ved salg af byg og hvede til kornhandlere i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret.

Kornpriserne er ifølge Danmarks Statistik påvirket af, at den danske høst i 2015 var den største siden 2009, samtidig med at udbuddet af korn på verdensmarkedet er det største nogensinde.

Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, og selv om prisen faldt lidt sidste år, er byg stadig dyrest på Øerne.

I modsætning til tidligere år er der dog ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2015.

Hveden er til gengæld dyrest i Nordjylland, selv om prisen sidste år steg mest på Øerne.

Tendensen til lavere hvedepriser i Østdanmark end i Vestdanmark skyldes ifølge Danmarks Statistik formentlig, at efterspørgslen efter korn til svinefoder er størst i Vestdanmark.

Kapitelstaksten bliver især brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord.

Folketinget studerer rammevilkår i VestjyllandØkonomi 25. september · 09:46

Kapitelstakster 2015

Kapitelstakster 2015

BygHvede
Hele landet118113
Sjælland117108
Lolland-Falster120108
Bornholm103100
Fyn119115
Sønderjylland118114
Østjylland118

114

Vestjylland116116
Nordjylland118116

 

 

 

 

 

 

 

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

Hvad hedder det salgsselskab, som Prins Joachim og andre godsejere driver i fællesskab?

  • De Syv Slotte

  • De 5 Gaarde

  • Deres Dagligvarer

  • De 4 Gaarde

Det var rigtigt

Det var forkert