Sønderjyske økologer vil bygge biogasanlæg

Sønderjysk initiativgruppe planlægger økologisk biogasproduktion.

En initiativgruppe blandt Sønderjysk Landboforenings økologiske landmænd var for nylig samlet for at afklare, om der er grundlag for at starte økologisk biogasproduktion. Det skriver Sønderjysk Landboforening i en pressemeddelelse. 

Projektet er en del af den kraftige vækst  inden for økologiske biogasanlæg det seneste halve år. To anlæg åbnede i efteråret i Ølgod og Kliplev, og et til både økologisk og konventionel biogas er på vej i Skive.

Initiativgruppen håber på, at kunne producere grøn biogas ud fra mange forskellige substrater og biprodukter. Det kan for eksempel være gylle, dybstrøelse, hønsemøg og også efterafgrøder og afpudsning fra græsmarker, som ellers ikke bliver udnyttet.

"Vi kender tilsammen et par håndfulde landmænd, som er interesserede i at producere økologisk Biogas, så vi ved der er en spirende interesse blandt økologerne," siger formanden for Syddansk Økologi, Flemming Skov.

Landbruget æder overskuddet hos stor landbrugsbankØkonomi 24. august · 10:01

"Vi kan også afsløre, at vi har været i positiv dialog med Sønderjysk Biogas i Bevtoft om at etablere en økologisk linje," fortsætter Flemming Skov. 

Efterlyser flere partnere

Landmændene Flemming Skov, Jens Chr. Kjer, Niels Otto Lund og konsulenten Niels Vitus Hampholt fra Syddansk Økologi er med i initiativgruppen.

De efterlyser flere interesserede blandt de sønderjyske økologer, som har interesse for at blive leverandører og evt. medejere i et sønderjysk økologisk biogasanlæg.

Fakta

Kontakt

Man kan henvende sig til Niels Vitus Hampholt på mail nvh@sd-k.dk eller til Flemming Skov på tlf. nr. 20 47 35 75 vedrørende spørgsmål.

Når initiativgruppen har tilmeldinger fra et passende antal interesserede, vil de indkalde til et informationsmøde.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvad kan man på maskintorvet.dk?

  • Sælge og købe brugte maskiner

  • Se alle de nyeste maskiner

  • Sammenligne priser på maskiner i udlandet

  • Leje maskiner

Det var rigtigt

Det var forkert