Simmentaltyr vokser over 100 gram i timen

En Simmental-tyr har ved individprøven på Aalestrup Avlsstation præsteret en daglig tilvækst på 2.436 gram.

Kan man høre bøfferne gro?

Sådan indleder Dansk Simmental en pressemeddelelse om en Simmentaltyr, som netop har afsluttet sin individprøve på avlsstationen i Aalestrup.

Og der er noget om snakken - altså at man kan høre bøfferne gro - for tyren har i den fem måneder lange afprøvningsperiode præsteret en daglig tilvækst på 2.436 gram. Altså mere end 100 gram hver eneste time. Og det er ikke første gang, at Simmentaltyre slutter individprøven med en så høj daglig tilvækst.

Tyren, som hedder Kirstinesminde Lancelot P er en Celtic Rock søn og opdrættet af Henrik Jensen ved Vejen.

Da tyren afsluttede individprøven på sin et-års fødselsdag vejede den 807 kg.

Det er muligt at se tyren og andre kødkvægstyre, når dørene åbnes på Aalestrup Avlsstation lørdag den 18. marts i tidsrummet 10 til 13.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.