Mejeripriserne på den hollandske bulkvarenotering ZuivelNL fra Dutch Dairy Board er i denne uge stort set uændret, bortset fra på smør.
For tre af de fem udbudte varekategorier er priserne uændret, mens der for skummetmælkspulver (SMP) er en marginal stigning på 10 euro pr. ton.
Kun smørprisen har flyttet sig af betydning, og ligesom sidste uge peger retningen ned.
Med et fald i denne uge på 250 euro og i sidste uge på 300 euro er smørprisen faldet tungt som en sten med altså 550 euro på to uger til 4.450 euro pr. ton, svarende til ca 11 procent. Midt i juni var smørprisen oppe på 6.080 euro pr. ton.
Denne uges bulkprisnotering fra Dutch Dairy Board/ZuivelNL:
●Smør: - 250 euro til 4.450 euro pr. ton
●SMP (fødevarer): + 10 euro til 1.540 euro pr. ton
●SMP (foder): uændret 1.290 euro pr. ton
●Vallepulver: uændret 730 euro pr. ton
●WMP: uændret 2.650 euro pr. ton
Relaterede artikler
Kommentarer