Smitsomme sygdomme lurer på danske husdyr

Smitsomme husdyrsygdomme som fugleinfluenza og afrikansk svinepest har spredt sig til flere EU-lande i de seneste måneder. Men enkle forholdsregler kan beskytte besætningerne.

En lang række farlige husdyrsygdomme har spredt sig i Europa i de seneste måneder. De udgør en trussel mod dansk landbrug, hvor en enkelt fugleklat fra vilde ænder kan sprede virus med fugleinfluenza til danske fjerkræbesætninger.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Svinepest breder sig

Blandt de farlige sygdomme er afrikansk svinepest, som er i fremmarch de baltiske lande.

Flere forskellige kvægsygdomme som Lumpy Skin Disease og bluetongue spreder sig i Balkan og i Frankrig.

Og Frankrig oplever også i øjeblikket en byge udbrud af fugleinfluenza, ligesom der har også været observeret enkelte udbrud i Tyskland, skriver Fødevarestyrelsen.

Vilde ænde smittekilde

Smittekilden til fugleinfluenzaen er sandsynligvis vilde andefugle.

Derfor kan smitten også være her i landet, fordi vilde ænder kan bringe smitten med sig uden selv at blive syge, og helt bogstaveligt bombardere danske fjerkræavlere med fugleinfluenza.

Sådan garderer man sig

Simple forholdsregler kan dog beskytte besætningerne.

Når det gælder fugleinfluenza handler det f.eks. om, at man ikke går ind til sit fjerkræ i fodtøj, som man lige har brugt til ture udenfor.

Man kan have trådt i en fugleklat, som kunne indeholde nok fugleinfluenzavirus til at smitte fjerkræet.

Man skal dog ikke være bange for at sætte skoene i entreen, da der skal langt mere virus til at smitte mennesker, pointerer Fødevarestyrelsen.

Undgå svinepest

For at undgå introduktion af afrikansk svinepest er det vigtigt, at man undlader at tage kødprodukter med fra de ramte lande, og at man ikke fodrer svin med madaffald.

Man skal også lade være med at have det tøj på i s​vinestalden, som man har haft med sig på juleferien i Baltikum.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.