Spådom: 50 procent af landbruget er økologisk om 25 år

Det økologiske areal vil vokse markant i Danmark, lyder spådommen fra Økologisk Landsforening.

320 økolandmænd, -virksomheder, køkkener og forbrugere er i disse dage samlet til generalforsamling i Økologisk Landsforening i Vingsted.

Formanden selv - Per Kølster - måtte dog aflyse, nedlagt af influenza. I stedet fremlagde næstformand Mads Helms beretningen.

Økologisk Landsforening forudser en fordobling af økologien over de kommende fem år, så det økologiske marked vil vokse til en værdi på 19 milliarder kroner i 2020. 

Om 25 år vil 50 procent af landbruget her i landet være økologisk, lyder en anden spådom.

"Markedsudvikling, afregningspriser, driftsresultater, de samfundsnyttige gevinster og omlægningsinteressen peger alt sammen i samme retning. Det kan betale sig at parkere marksprøjten," sagde Mads Helms på generalforsamlingen.

I dag udgør det økologiske areal cirka syv procent af landbrugsarealet.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.