Stald og jord skilles ad: »Et regulært paradigmeskifte« i dansk lov

Fem års ventetid er slut: Miljø- og fødevareministeriet har i dag, mandag, sendt et længe ventet udkast til ny husdyrgodkendelseslov i høring. Lovforslaget lægger op til,  at husdyrproducenter fra august 2017 skal reguleres efter, hvad deres produktion udleder til omgivelserne.

Med lovforslaget kan miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) sætte flueben ved endnu et punkt fra sidste års aftale om en landbrugs- og fødevarepakke.

»Der har under skiftende regeringer været arbejdet med det her siden 2011. Stor ros til ministeren for nu at sætte handling bag ordene,« siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

»Der er her lagt op til et regulært paradigmeskifte i vores måde at blive reguleret på. Et skifte, som meget gerne skal bidrage til at skabe vækst og udvikling i vores animalske sektor.«

Skal give forenkling

Med lovforslaget på godt 300 sider er der lagt op til, at reguleringen af stalde stort set adskilles fra reguleringen af jord og gødskning.

Derved kommer fremtidige godkendelser og tilladelser til husdyrproducenterne kun til at omfatte anlæggene, herunder  stalde, beholdere, bygninger.

Det skal føre til kortere sagsbehandlingstider.

Samtidig er det meningen, at generelle miljøregler i størst muligt omfang skal erstatte konkrete vilkår for bl.a. tålegrænser, indretningskrav og krav til bygningers placering og udformning m.m.

»Vi forventer, at der vil være mange områder, hvor det ikke mere vil være nødvendigt med en stor og tung husdyrgodkendelsesproces, så langt mere kan foregå via anmeldelser,« siger Lars Hvidtfeldt.

Fokus på det centrale

Lars Hvidtfeldt ser samtidig frem til, at de nye regler vil betyde, at husdyrproducenter fremover i højere grad vil kunne koncentrere sig om deres animalske produktion.

»Det at man ikke længere får de samme krav til at eje jorden skulle gerne betyde, at f.eks. husdyrproducenter, der ligger lige på grænsen til ikke at have jord nok, de fremover kan fokusere på at udvikle deres husdyrproduktion fremfor at fokusere på at købe nabogården op for at udvide. Det vil give en mere målrettet investeringskultur.«

Lars Hvidtfeldt forestiller sig, at landmænd, der ikke selv vil have jord nok til deres husdyrgødning fremover, i højere grad vil satse på naboaftaler eller biogasanlæg.

Ingen tomme stipladser

Lars Hvidtfeldt ser samtidig frem til, at de nye regler vil give landmænd mulighed for en mere effektiv udnyttelse af staldkapaciteten, da lovændringen betyder, at godkendelser af stalde og husdyrproduktioner fremover blive baseret på »stipladsmodellen«.

Her tager reguleringen afsæt i de enkelte anlægs udledning af især ammoniak til omgivelserne.

Det skal altså ikke længere handle om antal producerede dyr. Og derved kan godkendte staldanlæg i højere grad udnyttes helt indenfor rammerne af dyrevelfærdsreglerne.

300 siders læsning

Landbrug & Fødevarers medarbejdere skal nu begrave sig i lovforslagets mere end 300 sider, inden L&F vil aflevere et høringssvar til lovforslaget.

Og netop omfanget af lovforslaget er et af de punkter, Lars Hvidtfeldt forventer, L&F vil pege på.

»Vi have meget gerne set, at man var startet på et blankt papir i stedet for at udforme lovforslaget som et ændringsforslag til eksisterende love. Man kan frygte, at alene omfanget på flere hundrede sider vil skabe grobund for forvirring om indholdet hos både landmænd og myndigheder.«

Håber på bredt flertal

Lars Hvidtfeldt håber på bred politisk opbakning til den nye husdyrlov.

»Det er meget vigtigt for landmænd, der investerer i nye stalde, at der er investeringssikkerhed mange år frem i tiden.«

Lovforslaget er i høring frem til 24. oktober 2016.

Det er meningen, at det endelige lovforslag skal træde i kraft 1. august 2017 - samtidig med det nye gødningsår.