Stor mælkeproducent tegner overenskomst: Her vil han nu spare

Onsdag aften faldt aftalen om overenskomst på plads mellem 3F og Danmarks største mælkeproducent, Jørn Kjær Madsen på plads.

Efter flere uger med konfliktvarsel fra 3F og LO mod Danmarks største mælkeproducent, Jørn Kjær Madsen, tegnede landmanden onsdag aften en overenskomst, der gælder fra den 1. juni 2016.

Forhandlingerne faldt oprindeligt til jorden, fordi Jørn Kjær Madsen ønskede at indkøringsfasen skulle vare til 1. august, mens 3F ønskede en frist på en til to måneder.

"Det er rart at være færdig med det, men jeg har det rigtig skidt med, at overenskomsten betyder, at nogle af mine ansatte er nødt til at finde andet arbejde, da de ikke vil kunne klare det øgede arbejdstempo," siger en tydeligt berørt Jørn Kjær Madsen.

Han har til middag indkaldt gårdens ledende medarbejdere til et informationsmøde om, hvad overenskomsten kommer til at betyde for driften.

"Der er mange, der ringer, og medarbejderne hører mange rygter, derfor er det vigtigt at forklare, hvad der reelt skal ske nu. Det hjælper jo heller ikke på situationen, at Arla har sænket mælkeprisen for februar, da der er jo så er endnu færre penge at gøre godt med,” siger Jørn Kjær Madsen.

Thise lancerer proteinrig "Urmælk"Kvæg · Økonomi 5. december · 11:17

Han forklarer, at der skal ske flere omlægninger på gården. For eksempel skal køerne fremover kun malkes to gange om dagen i stedet for tre, samtidig skal der arbejdes på, at selve malkningen udføres en halv time hurtigere.

"Alene på den måde sparer vi 500 arbejdstimer per måned.  Vi kommer til at have et strengt fokus på at finde besparelser små som store steder, erstatte manuelt arbejde med maskiner, hvis det er billigere, og vi skal se på hvordan vi kan gøre dyrende mindre arbejdskrævene i staldene," siger Jørn Kjær Madsen.

Han understreger, at han har valgt at skrive overenskomst, fordi han ønskede at få ro til at drive sin gård. 

"Jeg vil ikke sige til nogen, at de ikke skal tage kampen, det var bare ikke det rigtige for mig, og det kommer også an på temperament. Jeg kan godt forstå, hvis nogen føler, at det er et voldsomt overgreb og tager kampen, for vi føler selv, at vi er blevet trådt på af 3F og uretfærdigt behandlet,” siger Jørn Kjær Madsen.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

Hvad er navnet på den traditionsrige kålsort, der spises som tilbehør til julemiddagen?

  • Hvidkål

  • Rødkål

  • Grønkål

  • Brunkål

Det var rigtigt

Det var forkert