Stor tilslutning til Dyrskuet Thy-Mors 2016

Lørdag 11. juni afvikler LandboThy og Mors-Thy Familielandbrug det årlige dyrskue på dyrskuepladsen i Thisted, og den endelige udstillerliste fortæller om flere udstillere af dyr end de seneste tre år.

Udstillingen af malkekvæg tæller 150 mod 148 i 2015. I 2013 var der kun 120 dyr. Der er lidt færre malkekvæg, som bl.a. skyldes sygdom og derfor afbud fra et par besætninger, der plejer at møde op med mange dyr. Men til gengæld møder kødkvægudstillerne op med lidt flere dyr. Også hesteudstillingen omfatter flere dyr. Her er racerne Belgier, Fjordhest, Haflinger og Dansk Varmblod repræsenteret. Niveauet tegner lige så flot som tidligere, hvor der næsten er tradition for, at Dansk Varmblods hopper bliver udtaget til deltagelse på Eliteskuet på Wilhelmsborg.

Udstillingen af smådyr er ligeledes større og omfatter i år 79 kaniner, 39 høns og 24 duer. Børnedyrskuet har 23 katalognumre, herunder også heste og kalve.

Den store maskinudstilling er som altid et besøg værd. Her vises det nyeste inden for store og små maskiner og teknologi. Som et nostalgisk indslag er der i år en udstilling af landbrugsmaskiner gennem tiderne med f.eks. selvbinder og hesteplov tilbage fra 1950-erne, så den teknologiske udvikling illustreres og sættes i perspektiv til nutidens avancerede landbrugsmaskiner.

Dagen igennem er der aktiviteter og underholdning på hele pladsen. Fredag inden dyrskuet er der som optakt til dagen ”Landbruget i børnehøjde” fra kl. 9.00 til 14.00 med besøg af næsten 2.900 skolebørn fra Thy og Mors samt børn fra dagplejer og børnehaver.

Faktaboks

Dyrskuet Thy-Mors

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle