Stort dyk i mælkeindvejningen i Frankrig

De franske mælkeleverancer faldt i september med 6,5 pct. (i forhold til samme måned 2015) til 1,76 mio. liter. Det skriver Udenlandske mejerinoter med henvisning til Dairy Industry Newsletter.

Årsagen er en alvorlig tørke i sommer, og det forventes at nedgangen vil fortsætte i oktober, oplyser regeringen. Kalenderår til dato er mælkeleverancerne faldet med en procent til 18,35 mio. liter.

Den reducerede mælkemængde har i sagens natur påvirket produktionen af mejeriprodukter.

Produktionen af UHT-mælk er faldet 9 pct., yoghurt og desserter: -3,1 pct., smør: -13,3 pct., ost: -3,9 pct. og mælkepulver: -20,4 pct.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.