Stort fald i EUs eksport af mejerivarer

Stort fald i mejerieksporten fra EU for januar-september.

Eksporten af de fleste mejeriprodukter ud af EU faldt i de første ni måneder af 2018 i forhold til samme periode sidste år. Dog var osteeksporten - den største kategori - uændret.

Det skriver Dairy Industry Newsletter, ifølge Udenlandske Mejerinoter udgivet af L&F.

Eksporten af kondenseret mælk faldt med 21 pct., sødmælkspulver (WMP) -14 pct. og smør -11 pct. Eksporten af vallepulver steg med 3 pct. og skummetmælkspulver (SMP) +1 pct.

Den samlede EU-eksport, udtrykt i mælkeækvivalenter, var i denne periode 5 pct. lavere end sidste år, mens værdien af ​​denne eksport faldt 9 pct., ifølge data fra Milk Market Observatory.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.