Supertyr solgt for 40.000 kr.

Dansk Limousine Forening opnåede rekordpriser for individafprøvede tyre ved online-auktion.

De sidste dage i marts har Dansk Limousine Forenings onlineauktion gennemført handler med seks individafprøvede limousinetyre - og det blev en succes med rekordpriser, fortæller Dansk Limousine Forening.

For den mest eftertragtede tyr, Engtoftegård Lauge, gik der ekstra 2 timer og 25 minutter inden auktionen blev afgjort. Budsummen for tyren Engtoftegård Lauge blev 40.000 kroner, og dermed blev der sat auktionsrekord for Dansk Limousine Forenings online auktion over individafprøvede limousinetyre godkendt til avl. 

Budsummerne for de øvrige fem tyre varierede fra 20.500 til 32.500 kroner. Gennemsnitsprisen for de seks solgte tyre blev 28.900 kroner.

Alle auktioner blev forlænget

Mange potentielle købere var mødt op til åbent hus arrangementet på Aalestrup Avlsstation midt i marts, hvor tyrene kunne besigtiges inden auktionen, ligesom foreningens avlsudvalg har haft mange henvendelser vedr. de udbudte tyre.

Den første tyr blev solgt d. 20. marts, og derefter gik det slag i slag med en tyr hver dag. Normalt afsluttes en auktion kl. 20.00, men afgives der bud mindre end 30 minutter før auktionens udløb, så forlænges auktionen automatisk med 30 minutter fra budtidspunktet. Og alle seks auktioner blev forlænget en eller flere gange.

Erik Larsen: Politianmeldelse virker desperatSvin 29. september · 11:27

Helge Bay-Smidt, IT-ansvarlig for onlineauktionerne fortæller, at trafikken på hjemmesiden på auktionsdagene var 70 procent højere end normalt, og om byderne fortæller Helge Bay-Smidt, at 22 forskellige bydere denne gang var aktive ved tasterne, og at de afgav i alt 123 bud. De fleste bydere var limousineavlere, men enkelte mælkeproducenter bød også.

I Dansk Limousine Forenings bestyrelse og i avlsudvalget er der stor tilfredshed med auktionen. Gode salgspriser for de godkendte foldtyre er en vigtig forudsætning for foreningens individafprøvningsmodel, der skal sikre avlsfremgang for limousineracen i Danmark. 

De købere, der ikke fik sig en ny foldtyr her ved marts auktionen, kan glæde sig over april-auktionen, hvor der netop nu er udbudt to færdigt tappede insemineringstyre til salg på vegne af Viking.

På maj-auktionen forventes at komme to til tre tyre med foldtyrsgodkendelse.

Fakta

Dansk Limousine Forenings afprøvningsmodel går ud på, at Dansk Limousine Forening køber udvalgte og lovende limousinetyre kalve direkte hos avlerne, og at tyrene afprøves på foreningens regning.

Efter endt afprøvning slagtes alle tyre, hvor afprøvningen ikke opfylder avlsudvalgets skrappe kriterier, mens kun tyre med godkendt afprøvning bliver insemineringstyre eller foldtyre. Ca. hver tredje limousinetyr opnår en godkendt individafprøvning.

På Avlsstationen måles under ensartet betingelser den enkelte tyrs vækst, kødareal samt fodereffektivitet. Ligeledes bedømmes eksteriør, sundhed og temperament.

Siden januar 2014 er der solgt 48 godkendte foldtyre på foreningens online auktion.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Untitled image

Hvor stammer Grenaderhvede fra?

  • Danmark

  • Italien

  • Spanien

  • Sverige

Det var rigtigt

Det var forkert