Tørstofkorrektion sker direkte i blandekarret

De 300 RDM-køer hos Niels Holger Nordendahl Nielsen på Mors er sikkert ikke klar over det.

Men deres kompakte fuldfoder blandes i disse dage på en helt ny måde, der på sigt kan ændre den måde, vi blander foder på.

Verdens eneste fuldfoderblander med en NIR-sensor monteret direkte på blandekarret testes netop i disse dage i en grundig proces, hvor de aflæste værdier på hver eneste blanding konstant holdes op mod laboratorietest af foderprøver udtaget af hvert læs.

Specialkonsulent Niels Bastian Kristensen, Seges Kvæg, har travlt frem mod Kvægkongressen mandag-tirsdag, hvor metoden og resultaterne fra den omfattende test skal præsenteres. Derfor må de præcise data om nøjagtighed og så videre vente, men det ser lovende ud.

Den omfattende test er nødvendig, fordi NIR-måling til tørstofkorrektion direkte i blandekarret egentlig ikke burde kunne lade sig gøre,

simpelthen fordi sensoren jo ikke kan skelne de enkelte fodermidler fra hinanden, efterhånden som de læsses i karret og blandes op. Så hvad skal der egentlig energikorrigeres ud fra?

Protokol skal følges

Det problem har Niels Bastian Kristensen løst ved at bygge videre på sin ’opfindelse’ af kompakt fuldfoder.

Kompakt fuldfoder blandes nemlig efter en blandeprotokol med en fast læsserækkefølge og en given blandetid ud fra et mål om at ramme en bestemt partikelstørrelse, konsistens og homogenitet i blandingen.

»Træfsikkerheden er betinget af, at man nøje overholder blandeprotokollens systematik og blandetid i de tre faser, for ellers får man ikke den tilstrækkelige præcision til at korrigere korrekt på tørstofindholdet,« forklarer Niels Bastian Kristensen,

Fase et er at sætte ’tørvarer’ og vand i støb. Her er mængderne og kvaliteten kendte og nemme at måle, så de konkrete tal og værdier kan lægges ind som en ren matematisk forudsætning for de efterfølgende NIR-målinger.

Derefter tilsættes typisk 80 procent af græsensilagen i fase to. Efterhånden som græsset blandes op, vil NIR-målingerne stabilisere sig, justeret for støb-værdierne. Programmet omsætter de aflæste værdier til en restmængde græs, som skal tilsættes for at ramme foderplanens energikoncentration. Mange bruger græs fra flere slæt for typisk at optimere på proteinindkøbet, og her vil det række at energikorrigere med et enkelt af slættene. Når blandingen er stabil, fortsættes med næste fodermiddel, for eksempel majsensilage, i samme fremgangsmåde.

Jagten på det perfekte restfoder

Det optimale for køerne er, at der ligger to procent restfoder tilbage inden næste fodring.

Der må aldrig komme en ko til foderbordet uden at finde det, hun forventer.«

Sådan formulerer Niels Bastian Kristensen, der 1. marts tiltræder et professorat i drøvtyggerernæring ved Københavns Universitet, grundprincippet i kompakt fuldfoder. Derfor skal hele rationen kunne genfindes i hver eneste mundfuld på foderbordet, så køerne ikke kan sortere i foderet, og foderbordet må aldrig blive tomt, så alle altid kan få nok at æde uanset rangorden og ædetidspunkt.

Derfor kalder Niels Bastian Kristensen også kompakt fuldfoder for jagten på det perfekte restfoder.

»For store mængder restfoder er rent spild, men for lille restmængde er en lige så stor katastrofe. Ikke alene giver det negativ mælkeproduktion og belaster især besætningens højstydende køer, men giver også stress og uro i hele besætningen. Så to procent restfoder jævnt fordelt langs hele foderbordet og inden for køernes rækkevidde er perfekt,« forklarer han.

Der er mange grunde til en for lille restmængde. Men en af de vigtigste er, at der fodres for tidligt om morgenen. Dermed er der sjældent nogen om natten til at se, hvornår foderbordet bliver tømt.

»Har du en restmængde, som er for stor, har du et udgangspunkt for at korrigere lidt ned. Men har du ingen restmængde, ved du heller ikke, hvor langt du var fra at ramme rigtigt,« påpeger Niels Bastian Kristensen.