Ti år uden pløjning: Regnormene danser i jorden

Regnormegangene er markante, lodrette og dybe.

Majsens rødder strækker sig dybt ned i den grove, sandede jordprofil, og der er ingen overfladiske støtterødder.

En sål efter pløjning eller harvning kan ikke genfindes.

Jan Møllegaard Jensen, Isbjerg Mølle nord for Varde, er ikke et sekund i tvivl om, at der er en biologisk fest i jorden på de 440 hektar, som han har dyrket uden plov i mere end ti år.

»Salget af ploven har virkelig givet et tiltrængt løft af jordens kvalitet her på stedet. Vi har fået en nemmere arbejdsgang i markerne og mere konstante udbytter,« fortæller han.

Jorden skal være tjenlig

Det oprindelige ønske om at slanke maskinparken og få større kapacitet i markarbejdet er indfriet til fulde med det pløjefri system.

En Wäderstad Cultus harve er bedriftens eneste markredskab, og den tages først i brug, når jorden er tjenlig.

»Vi er som regel de sidste, som begynder i marken, men jeg holder på, at jorden skal være tjenlig og farbar. Vi vil ikke lave strukturskader. Vi værner om den jord, vi har til rådighed,« fortæller han.

Harven har 50 mm slanke tænder og er produktet af flere års studier af pløjefri dyrkning i andre dele af verden.

»Vi startede med vingeskær på harven, men de skabte en sål i jorden magen til den, som ploven efterlader. Da vi skar vingerne af, vendte alt fra minus til plus. Udbytterne steg, og jorden blev markant bedre at arbejde med,« fortæller Jan Møllegaard Jensen.

Grøn det meste af året

En anden del af strategien med den pløjefri dyrkning er at lade markerne være grønne i længst mulig tid. Efterafgrøder i samtlige afgrøder benyttes til at lagre kvælstof og forbedre jordens struktur, og de nedvisnes først i foråret, kort før forårsarbejdet skal begynde.

Efter nedvisning udbringes eventuelt dybstrøelse og kompost, som Jan Møllegaard modtager fra Varde Kommune.

Det organiske materiale nedbringes i jorden, når gyllenedfælderen kører over arealet. Herefter harves én gang, og arealerne sås.

»Vi har vundet så meget på pløjefri dyrkning, og jeg forstår ikke, at metoden ikke er mere udbredt. Det vil gavne jorden, hvis flere solgte ploven,« mener Jan Møllegaard Jensen.