Trillingefødsel ved Lemvig

Niels Bjerre på Lomborgvej ved Lemvig har oplevet en trillingefødsel.

Hvert år sker der i snit otte trillingefødsler hos kvægbrug i Danmark. Nu er det sket for anden gang i Lemvig i år, skriver Lemvig Folkeblad.

Det er Niels Bjerre på Lomborgvej, der fredag måtte hjælpe en ko med at kælve. Fodermesteren måtte ind og mærke efter, hvor der var en masse ben. Han trak den første ud, og herefter to mere.

Koen har det fint, ligeså kalvene. Niels Bjerre har ekstra råmælk i køleskab og fryser, så de skal nok tage på.

"De vil formentligt komme til at fungere som altid, men vi skal naturligt nok passe lidt på dem. De er jo lidt mindre. Derfor bliver de måske en måned ældre, inden de får lov til at få deres første kalv," siger Niels Bjerre ifølge Lemvig Folkeblad.

Kalvene er ikke enæggede. Faren er sortbroget, mens moren er halvt RDM.

For tre måneder siden, i juni, oplevede Henk Biesheuvel, at en ko fødte trillinger af sig selv ude på marken.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.