Tysk analyse: Afregningspriser og mælkeproduktionen står stille

Mælkeproduktionen og afregningspriserne i Europa vil stå stille den næste tid.

Produktionen af mælk i EU vil forblive under sidste års niveau frem til midten af 2017, forudser analytiker Erhard Richarts i en rapport om det europæiske mejerimarked fra det tyske konsulentfirma IFE. Det skriver Udenlandske mejerinoter, der udgives af L&F, med henvisning til Dairy Industry Newsletter.

Ifølge rapporten vil afregningspriserne stort set forblive på det nuværende niveau i de kommende par måneder.

Forbruget af mejeriprodukter i EU vil kun vokse ganske beskedent. Til gengæld vil efterspørgslen på mejeriprodukter fortsætte med at stige på de markeder, som EU-landene eksporterer til. 

Smør-priserne er på et historisk højt niveau, men ifølge IFE kan yderligere stigninger i prisen ikke udelukkes.

Mælkeleverancerne i de store eksportlande på den sydlige halvkugle vil i første halvdel af 2017 være markant mindre end i samme periode sidste år, mens produktionen af mælk i USA forventes at stige.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.