Ugens vejr bliver køligt og solrigt

Mange danskere holder fri i uge syv, og det kan de passende gøre udenfor i flot vintervejr.

Mange danskere - især børn - holder denne uge fri fra skole eller job på grund af vinterferie.

Og vejret bliver om ikke vinterligt så i hvert fald køligt, fortæller DMI's vagthavende meteorolog Lars Henriksen.

"Overordnet set bliver det en hæderlig uge. Relativt køligt med temperaturer mellem frysepunktet og fire graders varme om dagen," siger han.

Hvis der er planlagt aktiviteter udenfor i den kommende uge, kan det godt være en god idé at huske overtøjet.

Men når det er sagt, kommer solen til være fremme mange af ugens dage - og kan eventuelt give anledning til at lyne lidt ned for vinterfrakken.

" Man kan godt kalde det en hæderlig uge, hvor det bliver overvejende tørt vejr i det meste af landet," siger Lars Henriksen.

Landmand: Høj gødningskvote sikrede god høstMark 27. juli · 16:13

Ugen lægger ud med en mandag, hvor den sydøstlige del af landet kan få sne eller slud, men i løbet af dagen klarer det op i hele landet.

Det betyder, at temperaturen natten til tirsdag kan falde ned til syv graders frost visse steder.

"Vi kan få nattefrost de fleste nætter denne uge, og vi skal nok hen sidst på ugen, før der kan komme deciderede fronter ind over landet, som måske kan give os en smule varmere vejr," forklarer Lars Henriksen.

Ud over vinterferie byder uge syv også på et gensyn med topfodbold på dansk jord, når FC Midtjylland torsdag tager imod Manchester United i Herning i Europa League.

Fodboldfans, der har planer om at se kampen fra lægterne på MCH Arena, kan sagtens lade regntøjet blive hjemme.

"Som det ser ud nu, bliver det tørvejr i Herning torsdag aften. Temperaturen kommer til at ligge lige under frysepunktet, og vinden bliver svag til jævn," siger DMI-meteorologen.

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvem sagde: "Lad os ikke betragte grøn politik som en omkostning, men som en gevinst. Det er på det grundlag, vi nu skal skabe ny vækst i Danmark"?

  • Helle Thorning- Schmidt, oktober 2011

  • Ida Auken, januar 2012

  • Svend Auken, oktober  2006

  • Anders Fogh Rasmussen, november 2008 

Det var rigtigt

Det var forkert