Hvor meget betyder det at vælge en majssort frem for en anden?
Det svar kommer et nyt program, lanceret af Seges Planter og Kvæg, nu i møde. Programmet kan findes på siden www.sortsvalgmajs.dk
Krumtappen i programmet er dels resultaterne fra Landsforsøgene samt klimadata fra Danmarks Meteorologiske Institut. Programmet håndterer kun majssorter, som har deltaget i sortsforsøgene i Landsforsøgene de seneste to år.
Vælg ud fra postnummer
Ved at indtaste postnummer samt ønsker til sådato, høstdato samt tørstofprocent ved høst, kan programmet beregne en teoretisk modningsdato og angive sandsynligheden for, at sorterne modner på grundlag af klimaet i det valgte postdistrikt.
På grundlag af disse oplysninger kan man udvælge den gruppe sorter, som man vil se flere oplysninger på med hensyn til udbytte, kvalitet, dyrkningsegenskaber og økonomisk værdi. Hvor der er vist resultater som forholdstal, er det i forhold til gennemsnittet af de fire sorter, som målesortsblandingen i 2016 er sammensat af.
Resultaterne for udbytte og kvalitet er modelberegnede værdier, og det har ifølge landskonsulent Martin Mikkelsen, Seges Planter & Miljø, de fordele, at alle forsøgsresultater bruges, og at resultaterne for sorterne bliver mere stabile i forhold til hinanden år for år.
Konsekvens på ko-niveau
Når de indledende valg er truffet og en række sorter er udvalgt, giver programmet mulighed for at beregne den økonomiske konsekvens i sortsvalget på ko-niveau.
I beregningen indgår mark- og besætningsspecifikke forudsætninger som eksempelvis ydelsesniveau og ønsket forhold mellem majs og græs.
Beregningen af økonomien i de enkelte sorter baseres på Norfors foderoptimering, som i følge Henrik Martinussen, Seges, Kvæg, altid leverer den billigst mulige foderplan til det valgte ydelsesniveau.
Sorterne rangeres i forhold til gennemsnittet af de fire sorter i måleblandingen, og den økonomiske konsekvens er angivet i kroner pr. årsko. Det er muligt at optimere beregningen af en konkret majssort og medtage kendte omkostninger til dyrkning af majs.
Faktaboks
Modellen
- Aarhus Universitet har udviklet modellen, som beregner sandsynligheden for, at sorten modner.
- Øvrige data stammer fra Landsforsøgene samt Danmarks Meteorologiske Institut.
Kommentarer