Video: Ørkenfarm med 22.500 køer - fire malkninger og 11 liter mælk hvert sekund
På kæmpefarm i Saudi Arabien kører en tankbil mælk til mejeriet hver 40. minut.

11 liter i sekundet og en daglig produktion af 960.000 liter mælk. 

Det er de imponerende produktionstal på mælkefarmen Al Badiah tæt på hovedstaden Riyadh i Saudi Arabien. Mælken leveres til mejeriet Almarai Dairy, som har andre fem tilsvarende kæmpefarme som leverandører. 

På Al Badiah er ikke mindre end 22.500 køer opstaldet, og de mange køer malkes i to parallelt liggende, 75 meter lange malkestalde, skriver det irske landbrugsmedie AgriLand, der har besøgt farmen.

På en stille dag bliver der født 45 kalve, mens en travl dag byder på over 100 kælvninger. Alle kalvene sælges i løbet af  2-3 uger.

Knivskarpt fokus gav enormt løft: Fra 9.000 til 13.500 kg pr. koKvæg 17. februar · 08:52

Det primære foder til besætningen er majs, som hentes fra 52 køresiloer. Majsen dyrkes på en  planteavlsejendom, der ligger fem timers kørsel nordpå. Hver dag bruges ca. 1.000 ton foder.

Til at varetage den daglige drift er blandt andet 52 John Deere traktorer på plads i ørkenen.  

 

  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.