Kvalitets-is lokkede familie til åbent landbrug

Kollerødgaards specialfremstillede is fra gårdmejeriet trak gæster til åbent landbrug.

”Vi kommer for at smage deres specielle is.”

Sådan lød budskabet fra Musse Hirsch, Gilleleje, der var taget til åbent landbrug hos Carsten og Gitte Vestergaard i Græsted.

Isen laves på Kollerødgård, med mælken fra gårdens egne røde køer som hovedingrediens.
Mælken har en fedtprocent på 4,5, så isen får en dejlig rund smag uden at være fed. Mælken bliver pasteuriseret under fremstillingen, men den homogeniseres ikke, så mælken har stadig sin naturlige fedtsammensætning, hvilket også er med til at give den runde smag.Og de tre drenge Patrick, 13 år, Jacob 7 år og Jonathan 5 et halvt år havde da også glædet sig til at få noget ud over det sædvanlige.

Musse Hirsch havde på forhånd hørt om isen, som indeholder mere frugt end is normalt gør. Der er 15-37 procent frugt i isen, hvilket også gør smagsindtrykket mere intenst.

”Den er noget særligt,” lød det fra moderen.

Samtidig glædede hun sig til at børnene kunne få en oplevelse af, hvordan mælken, som isen er lavet af, bliver til.

”Vi har klappet en ko og været i majslabyrinten,” sagde hun og lod sig sammen med børnene fascinere af, hvordan majs og alt det andet foder, man kunne så, ender med at blive til lækre is, når det har været en tur gennem køerne og gårdmejeriet.

Drengene kastede sig også ud i de mange aktiviteter på bedriften og især karamelkorngraven vakte begejstring.

”Patrick fandt tre karameller, og det var populært, når vi nu har tre drenge med .

”Men vi har skam også gravet kartofler op,” bedyrede Musse Hirsch som tegn på, at børnene også fik en lærerig dag.

Søndag var der åbent landbrug landet over.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle