Kvindeblad: Landmænd er sexede

Ifølge kvindebladet Woman er der 10 gode grunde til at en landmand er de bedste kærester i verden.

Landmænd er de bedste kærester i verden. Det skriver i hvert fald kvindebladet Woman i en artikel på deres hjemmeside.

"Dem, der sagde, at landmænd er sexede, havde én ting: Ret!"

I hvert fald, hvis man skal tro bladet 'Woman', der lister '10 gode grunde til at landmænd er de bedste kærester i verden.'

De to første grunde har at gøre med, at hårdt arbejde og arbejde i de fri, gør landmænd fysisk attraktive.

"1. Hans krop er helt perfekt skruet sammen. Tro os, alle de hiv og sving i traktoren (og ja, vi snakker altså om en ægte traktor, så gem dine beskidte tanker væk) er bedre end en trillion timer i et fitnesscenter.", skriver de og fortsætter:

"2. Hvis kalenderen siger sommer, er hans kulør ikke til at stå for. Måske bør selvbruner-firmaerne få et par tips fra nogle landmænd? De har i hvert fald den mest delikate glød, hvis du spørger os."

På Womans facebookside, hvor der kommenteres flittigt, er der nogle, der udtrykker, at de vist aldrig har set en landmand tage t-shirten af om sommeren. Her er også både begejstrede kvinder og mænd, der - meget belejligt - melder sig på banen som landmænd.

Af andre årsager til at landmænd er verdens bedste kærester nævner bladet blandt andet, at landmænd er gode ved dyr, samt at deres engagement i familiegården viser, at de ikke er bange for at binde sig.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle