Læder i luksusbiler holder niveau i en presset branche

Selv om skofabrikkerne rundt omkring i verden går så småt væk fra læder, går det fornuftigt hos danske Scan-Hide A.M.B.A.

Når salget er udfordret inden for sko-segmentet, der udgør lidt over 50 pct. af verdensmarkedet for læder, skurrer det helt naturligt i hele læderbranchen.

Sådan er konklusionen hos hude- og garveriselskabet Scan-hide A.M.B.A., der er ejet af en række kreaturslagterier med Danish Crown i front. Trods de faldende verdenspriser endte året med et samlet resultat før skat på 25,8 mio. kr. - godt fire mio. kr. bedre end året forinden. 

At Scan-Hide har formået at holde skindet på næsen, skyldes ikke mindst selskabets garveri, og at de danske huder ses som værende af en meget høj kvalitet. Med tanke på kvaliteten bliver de danske huder også ofte brugt til luksusindtræk i biler, hvor priserne ikke er dykket på samme måde som skoene. 

Maskinimportør fik stor millionfremgang – hjælp til gælden i bankenMaskiner 18. oktober · 09:56

Det faldende lædersalg inden for skoproduktion har betydet et umiddelbart fald i hudepriserne på verdensplan, og det sætter sig naturligvis hos de danske kreaturleverandører, der i 2016 er blevet afregnet med 20-30 øre mindre pr. kilo. 

I 2015/2016 afregnede Scan-Hide i snit 70 kr. mindre end året forinden, og dermed er afregningen faldet omkring 13-14 pct. Det skal dog ses i lyset af, at hudepriserne på verdensmarkedet i sommeren 2015 faldt med intet mindre end 30-40 pct. 

Ved årsskiftet trådte en række nye EU-miljøregler i kraft om garveriers udledning. Scan-Hide lever op til reglerne, og det er en markant hjælp for selskabet, der forventer at sælge en større del af de danske huder videre til andre garverier som halvfabrikata. 

Mere om temaet

Faktaboks

Scan-Hide A.M.B.A.

  • Scan-Hide blev oprettet af en række danske slagteriselskaber tilbage i 1991. 
  • Bearbejder i dag ferske huder fra Danmark, Sverige og Tyskland. 
  • Selskabet modtog 1.082.702 ferske huder i 2016, hvoraf 402.320 blev videreforarbejdet.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu