Løkke: Landmænd HAR haft grund til at brokke sig

Lars Løkke Rasmussen holdt nytårstale for 1100 fremmødte i Agerskovhallen.

Der var fyldt op i Agerskovhallen onsdag aften, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var mødt op for at holde nytårstale for de 1100 fremmødte.

Lars Løkke Rasmussen holdt en alvorlig tale, hvor der dog også var plads til at stikke lidt til landmændene med lidt kærlig humor.

"Jeg ved godt, at der er dem, der siger, at landmænd altid klager… Men jeg tror, at man helt nøgternt må sige, at der har også været en del at klage over eller i hvert fald en del at beklage. Jeres vilkår har ikke været så gode, som de burde være. Det er ikke mindst synligt for jer her i det sønderjyske, der kan se lige over grænsen, hvordan tingene bliver gjort anderledes lige ovre på den anden side," sagde Lars Løkke Rasmussen.

Under nytårskuren, som Sønderjysk Landboforening havde arrangeret, fortalte landets leder også om baggrunden for sin regerings politik, hvor målet er at revitalisere dansk landbrug. Det er også af hensyn til velfærden - den finansieres af netop landbruget, understregede statsministeren.

"Noget af det, der selv satte mig i gang med at sige, at nu er vi nødt til at skærpe vores opmærksomhed, det var det jo, da det stod klart for mig, at jeg stod med en NNF-formand på den ene side og direktøren for Landbrug & Fødevarer på den anden side, arbejdere og bønder, kan man sige, som jo i virkeligheden ville det samme, havde den samme interesse," sagde statsministeren.

Han vurderer, at der er bred opbakning til regeringens politik blandt befolkningen.

"Jeg har også en stærk fornemmelse for, at danskerne har en stadig stærkere forståelse for, at I bidrager til vores velfærd, at der der skel, der måske var i debatten år tilbage, ikke står nær så skarpt," sagde Lars Løkke Rasmussen.

Se videoen, som LandbrugsMediernes mand på stedet, Torben Worsøe, har produceret, ovenfor.

Emneord

video

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle