Lammeproducent høster guld på Michelin-succes

Varde Ådal Lam har for alvor fået hul gennem til eksklusive restauranter og slagterbutikker.

Når der gives Michelin-stjerner er det guld værd for dem, der forsyner de stjernespækkede restauranter med råvarer.
Det mærker man hos det lille landbrug Varde Ådal Lam.

Efter et årelangt samarbejde med køkkenet på Henne Kirkeby Kro har Varde Ådal Lam for alvor fået hul igennem til andre eksklusive restauranter og slagterbutikker. Det skriver DR Syd.

"Vi har travlt lige nu, for det er jo populært at have lammekød på påskebordet. Men i år er det eksploderet lidt. Vi har været nødt til at slagte alt det, vi kunne, for at følge med," fortæller indehaver Torben Kousgaard til DR Syd.

Varde Ådal Lam er et familieforetagende, der er drevet af en familie på fem med Torben Kousgaard i spidsen. De har haft succes med landbrugets fritgående lam blandt andet på grund af den måde, dyrene bliver slagtet på.

Video: Gravemaskine brugt til vestjysk karrusselTeknik 26. august · 14:55

Torben Kousgaard besluttede nemlig for et års tid siden at etablere eget slagteri, så dyrene ikke skulle udsættes for en lang transport. Det har båret frugt, fortæller han.

"Folk synes, det er vigtigt, at vi går op i dyrevelfærd. De er glade for, at vi ikke transporterer dyrene, før de skal slagtes. De går i flokken indtil ti sekunder før, de siger farvel, siger han.

Halvdelen af kødet fra Varde Ådal Lam kører familien selv til hovedstaden. Resten bliver solgt i en gårdbutik i Alslev.
 

Tip os

Kommentarer

Forsiden lige nu

Quiz

Landbrugs Quiz

Hvad skal man ifølge et gammel dansk ordsprog ikke kaste for svin?

  • Sten

  • Kartofler

  • Perler

  • Penge

Det var rigtigt

Det var forkert