Landbrug overvejer større mejetærsker - regnen driller

Årets høst af vinterbyg på Dyrkærgård blev endnu engang truet af regn. Italiensk rajgræs gav også udfordringer.

På slægtsgården Dyrkærgård, som ligger lidt nord for Horsens, blev der tirsdag høstet vinterbyg med en Massey Ferguson 32 fra 1996. 

Som så mange andre steder har de på Dyrkærgård også haft problemer med regnvejret. Høsten foregik derfor i kap med tiden for at få høsten i hus, inden de truende regnskyer åbnede sluserne. 

"Vi manglede to hektar, og så begyndte det at regne. Det eneste, vi manglede, var lige to timer mere, og så havde vi været færdige med vinterbyghøsten," fortæller Thomas Valentin. 

Det er langt fra første gang, høsten trues af regn på Dyrkærgård:

"Regnen er vi efterhånden ved at være vant til. De sidste år synes jeg, at vi tit har døjet med enkelte byger, der har ødelagt høsten. Det har ikke været meget regn, men det har været nok til, at vi ikke har kunnet høste i et par dage, og når det så endelig blev tørt, så kom der lige en byge mere," siger Thomas Valentin. 

Årets høst af vinterbyg på Dyrkærgård har været udfordret af en uvelkommen plante.

"Teknisk set gik der ikke noget galt, men ukrudtsmæssigt har vi haft lidt problemer med italiensk rajgræs. Det gør det lidt sværere at høste, når der er så meget ukrudt mellem kornet. men det værste har helt klart været vejret, der har drillet. Det har været en meget våd høst," siger Thomas Valentin. 

Agrocura henter tidligere topchef for storlandbrug 16. august · 14:49

Regnen er også medvirkende til, at den ældre Massey Ferguson mejetærsker muligvis høster vinterbyg for sidste gang på Dyrkærgård.

"Til næste høst skal vi måske se, om vi kan få en lidt større kapacitet, så vi kan få høstet lidt mere, når vejret endelig er til det, men vores kornanlæg er ikke helt dimensioneret til en større mejetærsker. Så hvis vi skal have en større mejetærsker, skal vi også have ændret på kornlageret. Det er lige med at få det hele til at spille sammen," siger Thomas Valentin.

På Dyrkærgårds 120 hektar dyrkes der vinterbyg, maltbyg og hvede. Thomas Valentins far, Flemming Nielsen, driver gården med planteavl, og sønnerne hjælper til, når de har fri.  Thomas valentin er 6. generation på gården, og han håber, at overtage gården efter sin far. 

Med de indsendte billeder deltager Thomas Valentin i Skyd høsten bedst. I Skyd høsten først mangler blot havre på nuværende tidspunkt. Vil du også deltage i konkurrencen? Så klik her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en supersej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Mere om temaet

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 11 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, alm. rajgræs, rødsvingel, vinterbyg, vinterraps, vinterhvede, vårbyg, triticale, rug og hvidkløver.
  • Mangler høst: Havre.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu