Landbruget er blevet de onde drenge i byen

Hvorfor kan supermarkeder og forbrugere diktere landmændenes erhverv?

I Danmark er det kun naturligt at kunden, og indkøberne kan diktere leverandørernes produkter. Det har man været vidne til i de store supermarkedskæder i meget lang tid. Udfordringen kan være når politikerne følger efter.

Hvorfor gør politikerne det?

Vi ser en trend i retning af, hvad vi kalder »non-science policy making« - at politikkerne følger tendenser hos befolkningen frem for reel fakta. Her hopper populistiske politikere med på en forbrugermisforståelse, simpelthen fordi det er lettere at vinde stemmer på en sag, der er forkert, end på en sag der er rigtig, men svært at overbevise befolkningen om. Køb lokalt er et eksempel på en udpræget forbrugermisforståelse. Mange vil meget hellere køre Bornholm rundt i bil for at købe lokalt, fordi de tror de udleder mindre C02 end, hvis man købte det fra Spanien i supermarkedet. Men faktisk leder man mere C02 ud ved at tage bilen og køre rundt efter det. Men det kan være intuitivt svært at forstå for forbrugerne.

Men hvorfor går det her ud over landmænd?

Landbruget er blevet udnævnt som »bad guys«. Det billede af landbruget som forbrugeren går med i hovedet, er et smukt Morten Korch-agtigt billede, der stemmer dårlig overens med det moderne landbrug. Moderne landbrug kan nærmere sammenlignes med Industriel produktion, og det billede stemmer ikke overnes med forbrugernes idealiserede betragtninger. Forbrugeren vil gerne tilbage til dengang. Man ser det lige nu med økologi. I en spørgeundersøgelse foretaget af Mandag Morgen, blev økologi udnævnt til Danmarks nye vindmølle eventyr. Men økologi ligger kun på 0,3 procent af den samlede danske vareeksport. I sammenligning ligger det øvrige landbrug på ca. 20 procent. Det vil tage rigtig lang tid før økologi kommer i nærheden af at kunne blive en afløser for traditionelt landbrug. Der en kæmpe forskel på, hvad folk tror de ved, og fakta. Det er det, som landbruget bliver fanget i.

Hvornår skete denne udnævnelse af landbruget som »bad guys«?

Det skete i særdeleshed i 80’erne, hvor befolkningen fik øjnene op for miljøet, og det er kun vokset siden. Nu prøver landmændene at finde en balancegang. Dyrevelfærd er et stort emne lige nu. Og det er jo sjovt, for jeg har aldrig hørt om landmænd, der vil gøre skade på deres dyr. Det er jo deres arbejde. Mens københavnere på tur kan finde på at ringe til politiet, hvis de ser en beskidt ko. Forbrugerne har mistet kontakten med landbruget.

Hvad skal landmændene gøre for at ændre denne opfattelse?

Jeg ser det kun fortsætte sådan her. Der vil formentlig ske en yderligere polarisering mellem symboltung (økologi, lokalt eller dyrevelfærd) produktion og produktion der er fokuseret på produktivitet. Vi vil i fremtiden se landbrug, der er mere lokalt, økologisk og dyrevelfærdsbevidste, samtidigt med produktion der bliver mere automatiseret. Men landbruget skal forvente, at der vil ske det samme, som der sker nu. Forbrugeren presser på for forandringer. Men forbrugerne mangler måske at tænke over at de hver dag tager et valg i supermarkedet. Hvis de vælger økologisk, så skal landbruget nok rette sig ind efter det. Dog siger forbrugerne tit det ene og gør det andet.

Er det fair, at landmændene bare skal følge folk, der ikke kender til landbruget?

Danske forbrugere er en befolkning med penge, og så vil de også brokke sig, selvom om det til tider kan virke hyklerisk. Men hvis de gerne vil have en blå bil, så vil der helt sikkert også blive leveret en blå bil. Det samme gælder for landbruget, magten ligger i sidste ende hos forbrugeren.

Hvor skal der ske en ændring, hvis landbruget skal have mere at sige?

Kløften mellem forbruger og landmand vil sikkert bliver større, og landbruget har svært ved at få ørenlyd for sine argumenter. Det er svært at formidle landbrugserhvervets problematikker til offentligheden. Det ved politikkerne også godt. Man kunne håbe på at debatten blive mere saglig og mindre populistisk. Jeg mener at landbruget kunne gøre klogt i at kaste bolden tilbage til forbrugeren og sige: »Hvis du vil have mere økologi, så køb mere økologi«. Landbruget skal nok rette ind efter, hvor pengene er. Men alle undersøgelser viser at folks hoveder er mere økologiske end deres pengepung. Det er det sidste landbruget forholder sig til, udfordringen er, at det i høj grad er den første som politikerne forholder sig til.