LandbrugsAvisen lancerer ny online avis for maskiner

LandbrugAvisen har netop åbent den nye onlineavis LandbrugsAvisen Maskiner. Dermed intensiveres dækningen af nye traktorer, maskiner og virksomheder på området.

LandbrugsAvisen er netop gået i luften med en ny satsning på nyheder på maskinområdet.

Vi har åbnet op for onlineavisen LandbrugsAvisen Maskiner, som du finder på www.landbrugsavisen.dk/maskiner.

»Vi er i en særdeles spændende tid i nogle af landbrugets vigtigste følgeindustrier. Landbrugets rationaliseringsbølge påvirker i den grad maskinhandlerne, fabrikanterne og maskinstationerne samtidig med, at udviklingen af nye produkter foregår i et højt tempo. Derfor skærper vi nu vores dækning på LandbrugsAvisen med et nyt redaktionelt tilbud«, forklarer den nyansatte redaktionschef Christian Juel Jørgensen.

Udover den daglige redaktionelle ledelse kommer han selv til at skrive om virksomhederne i brancherne, mens dækningen af traktorer og maskiner varetages af velkendte folk med John Christensen i traktorsædet, Claus Worup på maskinerne og Max Madsen til at supplere på begge områder.

 

Samler aktiviteterne

I takt med at LandbrugsAvisen skruer op for dækningen på den nye hjemmeside, så flytter den hidtidige nyhedsstrøm på avisens fælles hjemmeside med Dansk Maskinhandlerforening, Maskintorvet, med over på www.landbrugsavisen.dk/maskiner. Her vil der også være en indgang til at se landets største marked for brugte maskiner, Mascus, som er en del af LandbrugsMediernes virksomhed.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.