Landbrugskone: Landbruget er en kæmpe del af børnenes liv

På Bøgely er alle en stor del af både høst og den daglige gang i landbruget.

"Som børnefamilie bliver aftensmad og kvalitetstid kombineret ude i marken på en travl sommerdag"

Sådan skriver Lene Nielsen til sit indsendte billede til Skyd høsten. 

"Der grines, fjolles, spises og hygges inden landmanden igen sætter sig i traktoren for at få kørt så meget halm ind inden den næste byge," forklarer hun.

Det er i byghøsten på Bøgely I/S i Ølgod, at familieidyllen i høsten er blevet fanget. 

På billedet ses Claus Dam Nielsen, som er Lene Nielsens mand til højre. Yderligere ses deres fire børn, Emil på fire måneder, Maja på syv år, Rasmus på to år og Mads på fem år. 

Familien driver en kvæggård med 350 køer. 

Her fungerer Lene Nielsen som medhjælpende hustru, hvor hendes fokusområde er kalvene, "når hun ikke lige er på barsel," formulerer hun. 

Men også børnene hjælper til: 

"De er med til så mange opgaver, som det er muligt og selvfølgelig sikkert at have dem med til. De har været med i barnevognen i stalden, fra de kun var et par dage gamle. Så det at være med ude er en kæmpe del af deres liv," forklarer Lene Nielsen og fortsætter: 

Hvidtfeldt: Urimeligt at kræve at gyllebeholdere skal kunne klare ekstreme år 18. oktober · 16:15

"De nyder at være med til hvad enten, det er nede i malkestalden, fodre kalve eller køre i en traktor, som der i for eksempel høsten er god mulighed for." 

Parret høster ikke selv markerne, men har i stedet en maskinstation til dette. De sørger dog selv for at samle en masse halm til dybstrøelse, sengebåde osv. 

"Vejret har selvfølgelig været en stor udfordring i år, og den dag billedet er taget, er årets første dag med at samle halm. Derfor skulle så meget også nå hjem iden de næste regnbyger kom, så maden blev leveret i marken, hvor der så lige blev holdt lidt spisepause inden de næste halmballer skulle læsses," forklarer Line Nielsen.  

"For børnene var det nærmest en fest at sidde højt oppe på halmballen og spise aftensmad. Det er noget, som virkelig hører høsten til, og noget jeg tror de vil huske tilbage på senere i livet. Og så er det også noget jeg selv husker allertydeligst fra min egen barndom på landet." 

Billedet er egentlig taget til Facebook-gruppen Glade stiletter i landbruget, som Lene Nielsen er en stor del af.  Her er hun med til at dele de små gode historier, som landbrugskoner oplever ved at være gigt med en landmand og at bo og leve på landet. 

Lene Nielsen deltager i Skyd høsten bedst. Her kan hun både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Mere om temaet

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu