Landbrugsstyrelsen i kovending: Udlæg til frøgræs kan være MFO-græsudlæg

Landbrugsstyrelsen ændrer nu vejledningen, så det bliver muligt at anvende frøgræsudlæg som MFO igen.

I januar 2018 meldte Landbrugsstyrelsen ud, at det ikke er tilladt at benytte græsudlæg med henblik på frøproduktion som MFO-græsudlæg. Baggrunden var en juridisk vurdering af EU-reglerne, oplyser Landbrugsstyrelsen.

Det betød imidlertid, at fuldstændig ens marker med græsudlæg ikke kunne anvendes til samme formål. Landbrugsstyrelsen har vurderet, at det ikke er hensigten med reglerne. Det bliver derfor nu igen muligt at bruge udlæg af frøgræs som MFO-græsudlæg.

Thor G. Kofoed, formand for Landbrug & Fødevarers frøsektion glæder sig over, at Landbrugsstyrelsen har lavet en kovending.

»Det synes jeg er helt perfekt. Det er noget, jeg har arbejdet intenst på, siden jeg fik en opringning fra en fornærmet frøavler for nogle måneder siden. Vi har haft møder med Landbrugsstyrelsen og kommissionen og samarbejdet med ministeriets departement, og det har nu båret frugt«, siger han.

Landmænd har til august til at afgøre, hvor de vil have MFO-afgrøder.

»Vejledning og grøn støtte 2018« vil snarest blive ændret Så det fremgår at frøudlæg kan være MFO-afgrøder.

Du kan høre mere om græsudlægningen her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle