Landbrugsstyrelsen lægger op til revurdering af fuglebeskyttelssager 

Gamle sager om KO-fuglebeskyttelse finkæmmes af Landbrugsstyrelsen.

Landbrugsstyrelsen finkæmmer i disse dage gamle sager om KO-fuglebeskyttelse. 

Målet er at vurdere, om man skal genoptage sager, hvor de nationale regler, som implementerer fuglebeskyttelsesdirektivet, går videre end det hensyn, som skal forfølges i EU-reglerne. 

Per 1. maj i år har Landbrugsstyrelsen gennemført en ændring af reglerne for krydsoverensstemmelse (KO). I den forbindelse blev fem KO-krav udvidet til at omfatte alle naturbeskyttede arealer, hvor de før 1. maj kun omfattede Natura-2000 områderne. 

Ændringen blev gennemført efter henstilling fra EU-kommisionen, som har undersøgt styrelsens forvaltning af KO-området. 

Kommissionen fandt, at der i Danmark ikke var opstillet tilstrækkelige krydsoverensstemmelseskrav i forhold til fuglebeskyttelsesdirektivets krav om, at levesteder for fugle skal beskyttes både inden for og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura-2000), hedder det i en meddelelse fra Landbrug & Fødevarer.

”Landbrug & Fødevarer var kritiske i forbindelse med udvidelsen at KO-kravet, og vi lægger derfor meget stor vægt på, at der anlægges et helhedsperspektiv og at formålet med direktivet holdes for øje”, udtaler viceformand i Landbrug & fødevarer, Lars Hvidtfeldt. 

”Vi er tilfredse med, at Landbrugsstyrelsen nu kigger på de gamle sager for at vurdere, om håndteringen er gået videre end nødvendigt i forhold til EU’S krav til beskyttelse af fugle.”

Landbrug & Fødevarer har identificeret at der i nogle af de sager som finkæmmes, kan være sager, hvor forseelsen potentielt uretmæssigt kan have været koblet til fuglebeskyttelsen. 

Det er den type sager som Landbrugsstyrelsen nu leder efter, for at vurdere om de skal genoptages. 

”Vi har også blikket rettet fremad på, om der kommer nye KO-sager, hvor der reelt ikke er tale om overtrædelser, der er i strid med beskyttelsen af fuglene", siger Lars Hvidtfeldt.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle