Landeværnet hjælper unge landmænd til egen bedrift

Selv om foreningen nærmer sig de 90 år, er der stadig stort behov for Landeværnet.

Det mærker den sønderjyske forening, der blev stiftet i 1927 for at yde lån til unge, der gerne vil etablere sig med egen bedrift.

Helt konkret har næsten 80 bedrifter syd for Kongeåen lige nu gavn af billige lån.

Det glæder foreningens formand, Jørgen Jacobsen, omend han godt ved, at en del af årsagen er, at tiderne er hårde.

»Vi har rigtig god efterspørgsel. Det er jo nok affødt af, at banker og lignende holder lidt mere igen med udlån til landbruget,« fortæller foreningens formand, Jørgen Jacobsen.

Selv fik han lån, da han købte sin gård tilbage i 1985.

»Dengang kunne jeg låne 100.000 kroner, så det var mindre beløb end i dag. Tiderne har udviklet sig, og det har prisudviklingen og ejendommenes størrelse også. I dag låner vi op til 1,5 mio. kr. ud,« fortæller han.

Vilkårene er noget anderledes lempelige end i de fleste pengeinstitutter. Renten er på 4 procent, og der er afdragsfrihed i op til fem år. Der er et engangsgebyr på 1.000 kroner ved oprettelse eller ændringer, og så koster medlemskabet af foreningen 100 kroner.

»Vi synes, det er meget rimeligt,« konstaterer Jørgen Jacobsen.

Stiftet til værn mod tyskerne

Landeværnet blev stiftet ved en stor landsindsamling i 1927 som dansk modtræk til den tyske Kreditanstalt Vogelsang, der hjalp tyskere til at etablere sig nord for grænsen. Efter anden verdenskrig blev Vogelsang nedlagt, men Landeværnet fortsatte med at låne penge ud til landmænd syd for Kongeåen, der har »børn i dansk skole eller med flagstang i haven«, som Jørgen Jacobsen kalder det.

»Nogle siger til os, at det var godt, at de kunne låne penge hos os, for det var ellers svært at finde de sidste penge, eller de havde været dyre andre steder. Så vi føler stadig, at vi har vores berettigelse. Der er brug for vores penge,« mener formanden.

Foreningen havde i 2014 udlån for over 60 mio. kr. og en egenkapital på 55,9 mio. kr. Hele overskuddet på 1,9 mio. kr. for året blev dog hensat til forventede tab eller nedskrivninger.

»Vi håber at få alle pengene ind igen, selv om vi godt kan mærke, at der er nogle landmænd, der har det svært for tiden og har svært ved at betale tilbage,« forklarer Jørgen Jacobsen.

Stor efterspørgsel på pengene

De seneste år har efterspørgslen fra unge landmænd været stigende.

»Vi kan ikke efterkomme alle låneansøgninger. Det svinger noget, hvor mange vi må sige nej til. Sidste år afviste vi ikke ret mange, men for nylig har vi afvist nogle stykker af den ene eller den anden grund, for vi har selvfølgelig kun begrænsede midler til rådighed,« siger Jørgen Jacobsen, der håber, at foreningen vil leve mange år endnu.

»Godt nok er ejendommene blevet billigere, men min fornemmelse er, at det stadig er svært for de unge førstegangskøbere at komme i gang. Så der er stadig et behov for, at de kan låne penge ved os.«