Landmænd frustrerede over PostNord-exit

Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, opfordrer til, at transportministeren sørger for, at nye distributører kan tage over 1. juli, hvor Post Nord dropper fødevareleverancer til private.

Den 1. juli står en masse landmænd og små fødevareleverandører uden en distributør af deres varer. Det sker, eftersom Post Nord har valgt at droppe fødevareleverancer til private.

Lone Andersen, viceformand for Landbrug & Fødevarer, beretter, at hun ringes op af medlemmer, som er frustrerede over ikke at have bygget en forretning med forsendelser til private op - for så at miste distributøren.

"Jeg er blevet kontaktet af mange af vores medlemmer, som spørger hvad gør vi nu?," siger Lone Andersen.

Hun pointerer, at ikke hvem-som-helst kan køre fødevarer ud til private. Det kræver en særlig godkendelse.

Hun opfordrer transportministeren til at sikre sig, at nye leverandører kan blive godkendt, så ingen fødevareleverandører pludselig står uden distributør om en måned.

"Der må ret hurtigt få noget kørt igennem, så flere kan blive godkendt som fødevareleverandører," siger Lone Andersen.

Hun fremhæver, at noget af det, der gør Danmark til et rigt land, er vores gode infrastrutur, og vi skal nødigt få italienske tilstande, hvor tingene ikke kan blive transporteret rundt.

Samtidig efterspørger hun flere aktører på området, så man sikrer sig en god konkurrence.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle