Stor andel af landmænd er åbne for at bruge affald fra som gødning på marken, viser en undersøgelse fra i år.
Landbrugene bliver mere specialiserede og ligger længere fra hinanden, og det gør det sværere at skaffe husdyrgødning. Samtidig er samfundet fokuseret på genanvendelse af skrald og minimering af spild.
Det kan med fordel kombineres, forklarer professor ved Københavns Universitet Lars Stoumann Jensen til plantekongressen i Herning onsdag.
I en spørgeskemaundersøgelse, der er gjort færdig i januar 2017 har forskerne spurgt landmænd om de er interesseret i at bruge andre former for gødning end det, de bruger nu. De har fundet ud af, at landmænd har en betydelig interesse for at bruge andre og nye typer gødning.
Næsten halvdelen af danske landmænd siger, at de om tre år gerne vil bruge en form for organisk gødning, der ikke er til rådighed for dem i øjeblikket.
Interessen var størst for behandlet husdyrgødning. Her havde 66 procent ønske om at bruge bioforgasset gylle mod de 19 % der benytter sig af det nu.
En tredjedel, 32 procent vil gerne bruge organisk affald fra byerne mod de ni procent, der bruger det nu i form af for eksempel slam og kompost.
Undersøgelsen er repræsentativ for dansk landbrug. Spørgeskemaet blev sendt til 1800 landmænd og havde en svarprocent på 28. De, der deltog har tilsammen bedrifter i 80 procent af de danske postdistrikter.
Skepsis over for slam
Hvis affald skal blive en mere fast del af gødningssortimentet skal der hentes mere viden om, hvad landmændene vil have, forklarer Lars Stoumann og opfordrer til mere forskning i emnet.
»Den gamle skepsis over for brug af spildevandsslam findes stadig, men der er motivation hos landmænd for at bruge alternative gødningstyper,« siger forskeren.
Sandsynligheden for, at en landmand ønsker at bruge affaldsgødning i fremtiden er påvirket af bl.a. placeringen i landet og type af bedrift.
Udfasningen af konventionel husdyrgødning hos økologer efterlader et behov for andre typer gødning. Længere afstande mellem bedrifter og kortere afstand til byer på sjællandske gårde lægger op til en interesse for affaldsgødning, forklarer Lars Stoumann.
»I Danmark er der en høj udveksling af gødning gennem for eksempel naboaftaler, og den sikkerhed gør måske, at landmænd har mod på at prøve andre typer gødning,« mener han.
Næsten tre fjerdedele af de adspurgte, 72 procent, anvender i dag en eller flere organiske gødninger, og halvdelen af planteavlsbedrifterne anvender ubehandlet husdyrgødning. Det er et tegn på, at husdyrproducenter og planteavlere udveksler betydeligt meget gødning mellem hinanden.
