Landmændenes identitet er under pres, påpeger rådgivere og eksperter.
Der er dårlige udsigter i landbruget, og det sætter flere og flere landmænds identitet under pres, påpeger rådgivere og eksperter. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Ifølge Solvejg Høj, socialkonsulent på Videncentret for Landbrugs hotline, har flere end normalt ringet på hotlinen, der yder krisehjælp til landmænd, for at få rådgivning her i december.
"Mange af dem, jeg taler med, er i en slutfase, hvor de kæmper for deres virksomhed og konstant skal spørge banken om lov. De må tigge om et lån på 10.000 kroner til reparation af en maskine. Men for få år siden var det banken, der ringede hele tiden og tilbød sig," siger hun til Kristeligt Dagblad.
PENGEPROBLEMER ER BLEVET EKSISTENTIELLE
Som socialkonsulent for bl.a. Sønderjysk Landboforening er Bente Bendix i daglig kontakt med landmænd i hele Sydjylland. Også hun oplever et stigende antal henvendelser fra kriseramte landmænd, og hos mange er pengeproblemerne blevet dybt eksistentielle.
"Det er landmænd med en meget høj stresspåvirkning. Som er angste, urolige og har svært ved at sove om natten. Enkelte har tanker om, hvorvidt de overhovedet har lyst til at være her mere," siger hun og tilføjer:
"Landmænd er generelt ikke en ’pivet’ gruppe. De vil ikke ligge samfundet til last, og derfor ringer de først, når det står grelt til. Jeg havde for nylig en samtale med en landmand, der havde haft økonomiske problemer i syv år."
FORESTILLING OM JORD, DYR OG NATUR
Inger Anneberg, antropolog og forsker ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, mener, at der er meget identitet på spil for landmændene i disse år.
"Man er bundet af forestillingen om jord, dyr og natur. Nogle har måske overtaget gården, og der er noget familiemæssigt på spil. Det kan være medvirkende til, at landmænd undgår at sige fra i tide. De venter for længe – holder fast i forestillingen om, at ’det her skal jeg selv kunne klare’ – og vil ikke bede om hjælp. Det er en stor risiko, hvis man har med dyr at gøre og i dag også med masser af teknologi," siger hun til Kristeligt Dagblad.
Men selvom det f.eks. ikke er let at træffe beslutning om at skulle forlade slægtsgården gennem generationer, skal landmænd måske være bedre til at erkende, når spillet er ude, mener Jens Gammelgaard, formand for Dansk Landbrug Midt- og Østjylland.
"Det er tragisk, men verden går ikke under af den grund. Uheldige omstændigheder kan man sagtens komme videre fra, og jeg kender flere landmænd, der hurtigt fik et job efter en konkurs. Det er klart, at der ikke er to situationer, der er ens. Men for mange af dem, der kæmper og kæmper, tror jeg, det vil være bedre at sige: 'Så holder vi her'."
