NaturErhvervstyrelsen vil nu undersøge, om andre landmænd ligesom Jørgen Mølhus Jørgensen ikke har fået ordentlig besked om, hvorfor de ikke kunne få støtte til lysåbne arealer.
Jørgen Mølhus Jørgensen, landmand ved Vrå, fik for fire år siden, i 2011, pludselig ikke længere støtte arealstøtte for kvierne, han har gående på et lysåbent mellem nogle træområder.
Der havde ellers gået kvier på marken i godt 50 år – og Jørgen Mølhus Jørgensen havde fået støtte i alle årene, han havde haft kvier på arealet. Støtten gjorde, at det kunne betale sig for ham at sende kreaturerne derud.
Men så røg støtten. Beskeden fra styrelsen lød blot på, at det var et lysåbent areal, der ikke kunne få arealstøtte. Men det var faktisk ikke tilfældet – og han har siden fået støtten tilbage for alle årene.
”Lysåbne arealer kan godt få arealstøtte. Den eneste forskel, der er på lysåbne arealer og andre marker er, at vi kræver ekstra dokumentation for, at der er tale om landbrugsmæssig aktivitet,” siger Jannik Elmegaard, teamleder for Direkte Betalinger under Center for Landbrug i NaturErhvervstyrelsen.
Fik ikke forklaring
Problemet er, at Jørgen Mølhus Jørgensen ikke specifikt blev bedt om ekstra dokumentation, da NaturErhvervstyrelsen sendte et høringsbrev til ham.
Jørgen Mølhus Jørgensen og hans landbrugsrådgiver klagede og blev ved med at søge støtte i årene efter. Det resulterede i træk i landbrugsstøtten og bøde, fordi han ifølge styrelsen fejlanmeldte arealet.
I 2015 fik han hjælp fra Bæredygtigt Landbrugs jurist, der henviste til domme fra EU-domstolen, der viste, at arealet var støtteberettiget. Styrelsen bad så om ekstra dokumentation – og Jørgen Mølhus Jørgensen sendte så fotos og kvittering for kviemodtagelse. Dét – i kombination med luftfotos – gjorde, at NaturErhvervstyrelsen bevilgede støtte for både 2011 og de øvrige år. Jørgen Mølhus Jørgensen ved dog ikke, om han får bøden tilbage igen.
”De har hele tiden haft mit gødningsregnskab og kunnet se, hvor jeg flyttede kvier hen. Det dér er simpelthen den mest vattede undskyldning,” mener Jørgen Mølhus Jørgensen.
Jannik Elmegaard fortæller, at det er korrekt, at NaturErhvervstyrelsen i 2011 ikke direkte bad om ekstra dokumentation. Han fortæller, at NaturErhvervstyrelsen nu vil undersøge, om der er andre landmænd, der på tilsvarende vis ikke har fået at vide, at de kunne indsende ekstra dokumentation.
”Vi arbejder på at finde ud af, om der er andre landmænd i samme situation,” siger teamlederen og fortsætter:
”Jeg er ked af, at landmanden her er kommet i klemme, men jeg er glad for, at han nu har fået den støtte, han er berettiget til”.
Jørgen Mølhus Jørgensen giver ikke meget for NaturErhvervstyrelsens forklaring. Han føler sig trukket rundt i manegen – og i sidste ende har han måttet betale store summer til rådgiver og jurist, så støtten, han får tilbage, er allerede ædt op, vurderer han.
”Det er noget, at de er kommet efter med nu, hvor de har tabt sagen, for ikke at tabe ansigt. Før juristen gik ind i det, så var det lige meget, hvad vi kom med, så kunne vi ikke få støtte,” siger Jørgen Mølhus Jørgensen.
Ifølge Jannik Elmegaard er det et krav fra EU, at landbrugsstøtte kun udbetales til landbrugsarealer, og i de tilfælde hvor der er tvivl om hvorvidt et areal er et landbrugsareal, der skal landmændene sende ekstra dokumentation for det. Jannik Elmegaard fortæller desuden at de 490 hektar lysåbne arealer, som BL-jurist Nicolaj Schultz nævner i artiklen forleden, er arealer hvor landmænd aktivt selv har valgt ikke at søge støtte.
Jørgen Mølhus Jørgensen mener, at bevisbyrden for, at der ikke var tale om landbrugsmæssig aktivitet, ligger hos myndighederne.
”Skal vi til at have webcam på alle vores marker?,” siger Jørgen Mølhus Jørgensen.
