Landmand fik reddet benet

Den unge mand på Lolland, som kom til skade sidste uge i en høstulykke, kommer sig uden større mén, oplyser godsbestyrer.

For en ung landmand, der hjalp med høsten ved et gods på Lolland, endte det galt onsdag i sidste uge, men nu er meldingen, at han redder benet. Det oplyser godset over for Landbrugsavisen.dk.

Ifølge godsbestyreren, der var til stede, da ulykken skete, var der tale om, at medarbejderen havde kravlet op i tanken på mejetærskeren, uden at piloten var klar over det. Frøet skulle helt ud af tanken. Mejetærskerpiloten tænder for sneglen, mens den anden medarbejder står nede i tanken.

Personen havde sikkerhedssko på, men kommer alligevel til skade. Det venstre ben og ankel kommer til skade, hvor ben blandt andet bliver brækket. Det højre ben slipper lettere beskadiget.

Godsbestyreren, der har besøgt medarbejderen på Odense Universitetshospital, som den tilskadekomne blev fløjet til, beretter, at lægerne forventer, at medarbejderen vil komme sig uden større mén, men at han nok 'ikke skal forvente at kunne løbe et marathon'. Medarbejderen skal igennem den forventeligt sidste operation fredag, oplyser godsbestyreren. Han fortæller, at alle er meget mærkede af ulykken.

Landbrugsavisen.dk har også forsøgt at få opdateret information om, hvordan personen, som kom til skade ved Fuglebjerg dagen efter, torsdag, har det, men lokalpolitiet har ikke opdateret kendskab.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle