Landmand i krig med myndighederne om vejen til fredet fort

Da Erik Duedahl for to år siden overtog skødet til Grønsund Færgegård, en landejendom på den sydvestlige spids af Møn, blev det samtidig startskuddet til en krig med myndighederne. En stridighed, der ifølge Seges ikke er enestående.

Den 58-årige landmand, Erik Duedahl, blev nabo til fortet Borgsted batteri, et tidligere militært anlæg, der i 1917 er blevet opført for at beskytte søvejen og forbindelsen mellem Sjælland og Faster.

" Jeg er nu nået til det punkt, hvor min tolerance er lig nul", fortæller Erik Duedahl, da Landbrugsavisen besøger gården Grønsund en efterårsdag i oktober.

Den konkrete stridighed omhandler en vej, der forbinder de tidligere mandskabskaserner med fortet, og som afgrænser til Erik Duedahls marker. Historien har sin begyndelse tre dage inden, Erik Duedahl i april 2015 overtager skødet til gården. Her orienterer Slots- og Kulturstyrelsen den daværende ejer Jan Yttesen om, at vejen i sin nuværende udformning er omfattet af fortidsmindebeskyttelse.

Da dette bliver Erik Duedahl bekendt, er han forundret.

Vejen har nemlig grundet manglende vedligeholdelse rykket sig særdeles tæt på hans nyerhvervede marker, og landmanden kan ikke få vejens beliggenhed på matrikelkortet til at passe med virkeligheden.

"Jeg sidder jo med dokumenterne, der viser hvor vejen skal være, så det burde være ligeud ad landevejen. Sådan har det bestemt ikke været", fortæller Erik Duedahl.

Foruden matrikelkortet er Erik Duedahl i besiddelse af de militære fire4 cm -kort, der i perioden 1877 – 1961 har markeret vejens afgrænsning og helt nøjagtigt viser, hvor vejen oprindeligt ligger.

Slots- og Kulturstyrelsen har imidlertid sommeren forinden konsulteret sig med en arkæolog fra Kroppedal museum, der har vurderet vejens beliggenhed og afgrænsning efter et tilsyn.

Denne vurdering benytter Slots- og Kulturstyrelsen til at bestemme vejens beliggenhed og afgrænsning.

Problemet med denne fremgangsmåde er ifølge Erik Duedahl, at vejen under arkæologens tilsyn i 2014 har været tilgroet grundet manglende vedligeholdelse fra staten, der ejer vejen. Derfor har der tilbage i 2014 ikke kunne laves et retvisende tilsyn af vejen, forklarer landmanden.

Den principielle stridighed bliver pludselig aktuel, da Søfartsstyrelsen, som har et fyr på området, henover sommeren 2015 beslutter sig for at påbegynde et vedligeholdelsesarbejde på vejen - efter kraftige opfordringer fra Erik Duedahl selv.

Ifølge Erik Duedahl kører Søfartsstyrelsen nu op til seks meter inde på hans mark samt opbevarer vejmaterialer, hvilket de trods Erik Duedahls højlydte protester fortsætter med til oktober måned.

Erik Duedahl fortæller, at han har svært ved at indgå i en dialog med Søfartsstyrelsen. Derfor tager landmanden kontakt til en konsulent hos Seges og sin advokat samt beslutter sig selv at søge aktindsigt i sagsbehandlingen.

Politianmeldt af Slots- og Kulturstyrelsen

Skænderiet tilspidser.

Grundet stridigheden mellem Erik Duedahl og Søfartsstyrelsen ansøger sidstnævnte dispensation hos Slots- og kulturstyrelsen til at opsætte skel, der skal afgrænse vejens nøjagtige beliggenhed.

Skelpælene bliver hamret i jorden i august 2016, og ved samme lejlighed tilkendegiver Slots- og Kulturstyrelsen for første gang, at vejen delvist ligger på Erik Duedahls matrikel.

Erik Duedahl er imidlertid ikke tilfreds, selvom Søfartsstyrelsen ikke længere kører inde på hans mark.

Den vej, Søfartsstyrelsen benytter, er stadigvæk langt bredere end de 2,51 meter, der i hans øjne er den retmæssige vejbredde. Han beslutter derfor at lægge kampsten ud for skelpælene for at markere afgrænsningen mellem hans mark og vejen.

En aktindsigt af en mail-korrespondance mellem Søfartsstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen fra sommeren 2016 viser, at Søfartsstyrelsens medarbejdere har oplevet, at Erik Duedahl har chikaneret dem verbalt.

Samtidig mener Søfartsstyrelsen, at Erik Duedahl har anvendt en plov på et område tæt på vejen, der er omfattet af fortidsmindebeskyttelsen. Dette gør Søfartsstyrelsen Slots- og Kulturstyrelsen opmærksom på, og på baggrund af museumsloven beder myndigheden Erik Duedahl om at genetablere de skader på vejen, de mener, han har påført.

Erik Duedahl forklarer til Slots- og Kulturstyrelsen, at han ikke har pløjet jorden, og at de skal være velkomne til at melde ham til politiet. Det vælger Slots- og Kulturstyrelsen at gøre.

Den 24. januar 2017 taler Erik Duedahl med landbetjenten i den nærliggende by Stege om forløbet. Betjenten vurderer, at det ikke er nødvendigt at tilse forholdene på gården og lader derfor sagen ligge.

På dette tidspunkt beslutter Erik Duedahl sig for at konsultere sin advokat. Samtidig diskuterer han sagen med Jonas Nielsen hos Seges, der er specialist i erhvervsjura.

Jonas Nielsen fortæller her Erik Duedahl, at det ikke er usædvanligt, at Slots- og Kulturstyrelsen anlægger en meget restriktiv fortolkning af fredninger ved fortidsmindebeskyttelse.

Erik Duedahls problemer med Slots- og kulturstyrelsen er efter Seges’ erfaringer ikke enestående.

"De fortolker generelt reglerne om fredninger ret strengt i det hele taget. Lige så snart noget er fredet – et eksempel kan være gravhøje - har vi erfaret, at de anlægger en meget streng fortolkning. Dette får mange til at føle sig uretfærdigt behandlet", fortæller Jonas Nielsen.

Efter at have talt med både sin advokat og Seges vælger Erik Duedahl at afvise Slots- og Kulturstyrelsens anmodning om at genetablere vejen.

Hans argument for at afvise anmodningen er, at der er faktuelle fejl i myndighedens vurdering af vejens beliggenhed.

God dialog med arkæolog

I sommeren 2017 har Søfartsstyrelsen stadigvæk ikke reduceret vejen til den, ifølge Erik Duedahl, korrekte bredde på 2,51 meter ud for kasernerne.

Efter endnu en gang at have diskuteret sagen med sin advokat vælger landmanden at tage den direkte til anklagemyndigheden, og hans advokat vedlægger matrikelkort og fotos af vejens nuværende tilstand som dokument.

På dette tidspunkt har Erik Duedahl egentlig ikke den store lyst til at gå videre med sagen, fortæller han, da han føler, at han allerede har brugt en masse energi og ressourcer på forløbet.

På den anden side føler han sig dårligt behandlet af Slots- og Kulturstyrelsen og Søfartsstyrelsen og vil gerne have, at de udbedrer deres fejl.

Henover sommeren 2017 får Erik Duedahl besøg af arkæolog Birgitte Fløe fra Museum Sydøstdanmark, der er taget til Grønsund på foranledning af Slots- og Kulturstyrelsen for at foretage et nyt tilsyn af forbindelsesvejen på baggrund af de nuværende forhold.

Dette er første gang, Erik Duedahl oplever, at han kan indgå i en konstruktiv dialog om vejens beliggenhed.

Birgitte Fløe udarbejder en rapport, som hun afleverer til Slots- og Kulturstyrelsen i slutningen af juni måned. Her sættes det foreløbige punktum i stridigheden, og selvom Erik Duedahl er skuffet over, at Slots- og Kulturstyrelsen i skrivende stund ikke har fulgt op på arkæologens rapport, håber han, at sagen nu omsider kan lægges på hylden.

Slots- og Kulturstyrelsen har meddelt Landbrugsavisen, at de kan bekræfte, at de har en sag vedrørende fortidsmindet Borgsted Batteri, men at de ikke har nogle yderligere kommentarer.

Dette skyldes, at de i lighed med andre sager tager dialogen direkte med ejeren.

Søfartsstyrelsen har ligeledes haft mulighed for at kommentere på hændelsesforløbet og bekræfter, at de har en sag kørende om adgangsvejen til Borgsted Fyr, men har ingen yderligere kommentarer.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle