Landmand lavede krumspring i marken for hedehøgen

I Skærbæk ved Bredebro har de i år skulle tage højde for flere ting end vejret, da en hedehøg havde taget bolig i marken.

At vejret i år har drillet de danske landmænd har vist sig at være held i uheld hos Karin og Ejnar Jensen. De havde nemlig fået fint besøg af hedehøgen, som valgte at lave rede i deres mark.

"Vi har haft hedehøge i Ottersbøl i mange år, og de kredser om os i luften og ornitologerne kredser om os på jorden. I år var de blevet observeret på vores mark. Det vidste vi godt, vi så dem jo dernede hele tiden. Omkring 1. juli fik vi så en henvendelse fra nogle lokale ornitologer, dem der har ansvaret for at observere hedehøgenes gøren og laden. De spurgte om lov til at indhegne reden," fortæller Karin Jensen.

I uge 28 blev reden indhegnet, og der blev sat orange elhegn op rundt om. Høgen havde fem æg i reden. Hen over sommeren har parret haft fornøjelsen af at iagttage de flittige forældre på jagt efter føde til ungerne.

"Vi blev inviteret til ringmærkning 6. august. Da var der tre store kradsbørstige unger i reden. Store og fantastisk flotte. Da jeg var dernede i går aftes var de fløjet fra reden, og nu skal der høstes," fortæller Karin Jensen.

Karin Jensen og hendes mand Ejnar købte sammen gården i 1978. Ejnar Jensen er landmanden, mens Karin Jensen arbejder som hjemmesygeplejerske i Tønder Kommune. 

Parret driver sammen 70 hektar med havre, hvede, rug, vårbyg, triticale og kartofler. 

"Nu da ungerne er fløjet, har vi pillet hegnet ned og høster igennem. Høsten trækker jo ud i år, grundet vejret, ellers havde vi naturligvis kørt udenom , men så bliver de jo meget synlige for mennesker og rovdyr," oplyser Karin Jensen og fortæller, at Ejnar Jensen naturligvis også har slukket for marksprøjten, når han har passeret reden.

"Det gør han i øvrigt altid, når han ser reder, agerhøns, viber og harekillinger. Ligeledes blev vandingsmaskinen ikke trukket ud, så den kunne nå reden," siger hun.

Udover udfordringen med at passe på høgen og dens unger, er det også her vejret, der har været den store udfordring i år.

"Indtil videre har vi høstet omkring halvdelen imellem bygerne. Det er udfordringen i år, og så falder regnen meget ujævnt. I forgårs fik vi ca. 25 mm regn på 20 minutter og tre km herfra fik de kun en mm. Ejnar fik stoppet mejetærskeren på 20 sek og blev gennemblødt da han spændte skærebordet fra," fortæller Karin Jensen.

Hun oplyser, at udbyttet er lidt til den gode side, og vandprocenten svinger imellem 14, 5-21. Rugen og triticalen gav 63 hektokg tørvare. Hveden gav omkring  90 hektokg pr. hektar.

"Vi har meget blandet jordbundskvalitet, både marskjord, sandjord, lavbundsjord og godt blandet, så det er ok," afslutter Karin Jensen. 

Karin Jensen deltager i Skyd høsten bedst. Her kan hun både vinde en høstlagkage til hele høstholdet samt hovedpræmien, i form af en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her.

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle